Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ale x an der Bttgge
avsides bygder som en slags selskabelige
foreninger som gik paa omgang og blev
kaldt bearlag eller på dansk gildes laug.
På gammelnorsk kaldes de også kolfr
som egt. betyr en stang eller klubbe som
blev sendt rundt til medlemmerne når
gildet skulde holdes. Denne skik kjendes
både fra Norge og fra Tyskland. Samme
ord er det engelske club som egentlig
betyr »klubbe» og som fra först av må
ha været navn på den klubben som blev
sendt runt for at kalde folk til
gilde-mötet. Men på 1600-tallet blir club navn
på sluttede foreninger. En av de ældste
engelske klubber er the Everlasting Club
som skal være indstiftet under
Borgerkrigene. Men först i slutten av
århundredet blomstrer de dog for alvor op. Da
kommer det klubber som Kit-Cat Club,
et motested for gode höder og
skjönån-der, Beef-Steak-Club, October Club, et
motested for tory-godseiere og
parlamentsmedlemmer, som fuktet sin patriotisme
med oktoberöl, og White’s Club, hvor
moteherrer og glade adelsmænd möttes.
Klubberne hadde dog endda ikke sine
egne lokaler. De holdt til i et eller
andet værtshus og deres opgave var först
og fremst at spise og drikke, — som
»Spectator» sier, »noget hvori de fleste
stemmer overens». Slik var det ut
gjen-nem hele 1700-tallet. Endda omkr. 1840
eksisterte, ser vi av »Book of Snobs»,
White’s Club i St. James’s Street,
klub-gaten fremfor andre. På den tid hadde
dog klublivet alt det præg det siden har
beholdt og klubberne hadde sine
prægtige lokaler, dem Thackeray så festlig
har skildret i »Book of Snobs». — I
klubben får den engelske gentleman sin ytre
form, like ens som det franske selskap för
revolutionen fik det i »Salonerne».1 Hans
indre menneske blir formet paa skolen og
universitetet. Hele den höiere undervis-
1 Om Londons klubber se Hugo
Vallentins opsæt i O. o. B. 1912 s. 645.
"ST
ning i England er ogsaa noget for sig
selv, frugten av en lang historisk
utvikling. Paa de beste av de höiere skoler,
Eton, Rugby, Harrow osv., de såk. Public
Schools, bor eleverne på skolen sammen
med lærerne, og like ens er det i
Oxford og Cambridge.1 Hele denne
indretning stammer fra middelalderen. Eton
College er grundlagt i 1440 og mange
av kollegierne i Oxford og Cambridge
er endda ældre. Det kan nok være at
guttene på de engelske skoler lærer
litet og at latin og sport spiller for stor
rolle. Flere av dem er også i vore öiner
litt snobbede institutioner. Men til
gjen-gjæld gir de engelske skoler sine elever
andre værdier som kanske veier like
meget som boklige kundskaper. Lærere
og elever kommer hverandre ind på
livet og blir venner. Eleverne ser ikke,
som vi i min skoletid gjorde, med skræk
og bæven op på sin rektor (Head master),
men betragter ham som en ældre ven og
kalder ham » Captain» eller »Old man*.
Og guttene selv lærer av hverandre og
sliper hverandres værste kanter av. De
har sin uskrevne æreslov og lærer at
bli sandru og ærekjære og at stå på
egne ben. Den som har gåt på en Public
School og studeret i Oxford eller
Cambridge, har næppe så mange kundskaper
som en som har tat sin eksamen ved
Sorbonnen i Paris eller i Berlin, men han
har lært at omgås mennesker og kan
klare sig hvor i verden han end
kommer. Uten sine skoler og universiteter
vilde England næppe være blit en
verdensmagt.
Den engelske gentleman er et produkt
av en tid da England var rikere end
1 Se herom Mea Nordenfelt, Något om
Oxford och dess historia i O. o. B. 1914 s.
257 samt Erik Björkman, Engelskt
universitetsliv i O. o. B. 1919 s. 423. Bilderne till
den sisstnevnte artikel er hentet fra
Cambridge.
6"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
