- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofemte årgången. 1926 /
173

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Sigrid Undset i hendes nutidsfortællinger. Av Eugenia Kielland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigrid Undset i hendes nu ti d’sfortællinger

Og lykken i barna er saa selvfølgelig at
man tænker ikke paa det. Vi tænker ikke
paa at det er lykken, alle de tusen smaa
glimtene. Endda det er dem vi lever av. —

Saalænge jeg har barna mine, vet jeg at
jeg orker at leve. Og naar jeg tænker paa
at Kristian og jeg har elsket hinanden, og
at vi gjør det igrunden endda, og at saan
vil det bli til vore dages ende — saa tror
jeg at jeg skal godt orke at dø engang.»

Ved siden av og som virkningsfuld
motsætning til fortællingen om Uni, som finder
ro ved frivillig at gaa tilbake til pligten
og hverdagen, har fru Undset sat novellen
»Fru Waage». Det er historien om Martha
Oulie engang til, men fortalt med langt
større mesterskap. Harriet Waage har ligget
under for paavirkninger i sit fattige hjem
til at egte den rike fætter; hun kjeder sig,
finder livet tomt — mister sit barn, som
hun forøvrig ikke har beskjæftiget sig
videre med, og svælger siden i livslede og
martyrdom. En elsker staar rede til at
trøste hende, de opdages, og skilsmissen
kommer; men livet med den andre månd
forekommer Harriet tommere end tomt, hun
er færdig med ham endnu før bryllupet.
Sigrid Undset er forlængst paa det rene med
at elskov alene ikke stiller det urolige
hjerte. — Sjæleskildringen er skjærende
sand, og naar man ikke beundrer historien
mer end man gjør, er det fordi samtlige
personer er saa usympatiske og trivielle at
det er vanskelig at beskjæftige sig med
dem længe ad gangen.

I slutten av fortællingen optrær en
biperson, Alice Falck, hvis ord peker frem
mot nye ting i fru Undsets digtning.
Under sit arbeide med at løse
spørs-maalet egteskabelig troskap, pligt og
kjærlighet, ut fra almindelig human tankegang,
har forfatterinden opdaget hvor flatt livet
blir uten de dvpe perspektiver som rummes
i begrepet synd. Folk forbryder sig nu av
den rene kjedsomhet; hvorfor skulde de
ikke? — Men derav opstaar ingen tragedie.
De svarte skygger, de store valg, himmel
og helvede mangler. Før forsyndet man sig
bare for det som var helvede værdt, og
tok følgerne av sin himmelskrikende brøde:
den dype angst og kvide som gav bakgrund
til den svimlende lyksalighet. —■ Denne
opdagelse har Sigrid Undset utnyttet i
»Kristin Lavransdatter».

Ogsaa andre nye tanker kommer frem
gjennem Alice Falck; hun er tydeligvis
sat ind for at være forfatterens talerør
i den usympatiske forsamling. Der gaar
gjennem hendes funderinger en bevisst
søken efter en absolut værdimaaler at
sætte isteden for det moderne livssyns
maner: at bedømme alt efter dets betydning
for en selv. Indtil da har Sigrid Undsets
etik været helt blottet for religiøse motiver.
Men i Alice Falcks mund lægges uttryk
som: »Det vilde være lettere at være god
om en trodde paa en generalhævner for
godheten», og: »Om en trodde paa en
gud, saa antar jeg en vilde se alle ting,
ogsaa lykken med et andet menneske, i
forhold til ham». En ser her tydelig trangen
til at komme over til fastere vurdering.

Stadier i forfatterindens utvikling i denne
bestemte retning betegnes av
novellesamlingen »De kloke jomfruer» og en række
essays »Et kvindesynspunkt». Begge
koncentrerer sig om moderskap og moderlighet
— begreper som ut gjennem Undsets
for-fatterskap spiller en stadig større rolle,
indtil de her fremstilles som det centrale i
kvindens væsen, ja som hendes egentlige
eksistensberettigelse. i de første bøker hun
har morsfølelsen oppe til behandling, er
det væsentlig for at dvæle ved den unge
mors henrykkelse i det spæde barn og den
overvældende sorg ved tapet av det. Jenny,
Rose, Uni, fru Waage bryter sammen over
det lille barnelik, et dyrs uartikulerte klage
lyder gjennem deres smerte. I bøker hvor
barna faar tid til at bli store, fremhæves
sterkt det bitre i at deres utvikling til
selvstendighet fjerner dem fra moren. Der er
i det hele i denne moderkjærlighet mange
sterkt egoistiske elementer; egentlig er det
bare mens barnet er saa litet at det er
en ting der eies, at det gir fuld og hel
glæde. — Der er altsaa heller ikke i
denne bærende følelse nogen endelig
tilfredsstillelse for det urolige hjerte.

Cor nostrum inqnietiim est, donee
requi-escat in te. Skal Augustins ord i sin helhet
kunne komme til at sættes over Sigrid
Undsets livsverk?

Meget tyder paa det. I sit storverk, den
historiske roman »Kristin Lavransdatter»,
har forfatterinden hvælvet religionens høie

173

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 18 12:36:57 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1926/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free