Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nationalromantik og Folkelivsskildring. Nye norske Bøker. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationalromantik og Folkelivsskildring
saklige Uttryk — i Motsætning til
Senromantikens og Folkehøiskolens Svulst —
maa sees i Sammenhæng med hans
Bestræbelse for sproglig Intimitet, bort fra
Latiniteten, som vor Literatur endnu slæpte paa
f. eks. i Bjørnsons Romaner og Noveller.
Denne Bestræbelse, som man gjenfinder i
alle germanske Sprog, kan som bekjendt
føres tilbake til Herder; i Norge satte den
sine første Spor i Jørgen Moes
Eventyr-gjengivelser. Her i Landet var jo Veien
til det intime hjemlige Sprog samtidig en
Vei bort baade fra Latiniteten og fra det
danske Skriftsprog, og det siste Forhold
har for den almindelige Bevidsthet skygget
for det første, endda det i Grunden er vei
saa vigtig. I vor Digtning slog denne
Stilbestræbelse først sent igjennem.
Naturalismen begyndte Arbeidet paa at levendegjøre
Stilen; men først med Kinck og Tryggve
Andersen skete det avgjørende
Gjennembrud inden Riksmaalsliteraturen, og i
Lands-maalsbokavien kom skiftet endda senere,
med Olav Duun og Kristofer Uppdal. Saa
nytt er dette Gjennembrudd, at en hel
Række Forfattere staar utenfor Bevægelsen,
hvis Program vei tør sammenfattes i dette
Anders Krogvigs Referat av Herders
Æstetik: Digterens vigtigste eller rettere sagt
eneste Redskap er Sproget. Digtets
kunstneriske Værd og Virkning beror paa, hvor
følsom, hvor inderlig, hvor vaaken Digterens
Sprogsans er, hvor tydelig han selv
fornemmer Tingenes — Naturens og
Menneskenes — Tale, og paa hvor levende han
kan gjenfremstille dem i sin Digtning, paa
hvor nøiagtig og paa hvor umiddelbart han
evner at overføre sin Sansning paa
Læseren. Det er Sprogets hemmelighedsfulde
Liv i Digtningen som gjør Poesien til det
sikreste og rikeste Forskningsmateriale, naar
det gjælder at trænge ind til det dypeste
i saavel det enkelte Menneskes som i hele
Folkets Sjæleliv.
Der var hermed stillet Digtekunsten en
Opgave, som det ikke bare trængtes god
Vilje til at mestre. Der krævdes bl. a. et
romantisk Gemyt.
Den som vil se Forskjellen mellem den
nye og den gamle Stilkunst illustrert, bør
læse Ingeborg Refling Hagens nye
Fortælling1 og S jur Bygds Novellesamling2
og sammenligne dem med Peter Egges
1 Glaam, (Aschehoug). 2 Ltiftsfeglingar (Norli).
Hans E. Kinck.
nylig utkomne Roman1 og Jens Tvedts
iaar optrykte bekjendte Forlælling »Madli
und’ Apalen»2. Ingen som læser disse Bøker
kan frigjøre sig for Indtrykket av at de
ældre Forfattere er de to yngre meget
overlegne i Livserfaring og menneskelig Bredde.
Men den som har faaet Øret opladt for
den nye Stilkunst, vil til Gjengjæld i Frk.
Hagens og Sjur Bygds Behandling av sit
Sprog finde saa meget at glæde sig over,
at det veier op megen personlig
Ufærdig-het hos Forfatterne. De indvinder i
Stemningens Styrke, hvad de mangler i egentlig
Individualitet.
Frk Hagen har nu allerede seks Bøker
bak sig; men nogen virkelig Personlighet
tegner sig endnu ikke i hendes Forfatterskap.
Hendes Bøker er Stemningsorgier. Ogsaa
hun er paa Flugt for »den klare Tanke»,
og hun gjemmer sig for den i mystisk
Naturstemning eller i de vilde, besættende
Sagn fra gammel Tid som hun har hørt
fortælle i Smaabonde- og Husmandsstuerne
paa Hedemarken. En Stemning som den
hun faar frem straks i Begyndelsen av sin
nye Bok, bare ved at skildre en Situation:
nogen Barn som sitter og venter paa sin
Mor i en liten Stue langt tiiskogs, er der
ikke mange nordiske Digtere som kan trylle
frem. Men det blir med Stemningen. Der
er ikke stort mere menneskelig Indhold i
Fortællingen end i den skrækromantiske
Digtning fra for hundrede Aar siden. Frk.
Hagen ser paa Kinck som sin store Lærer
og Mester, men hvad hun har lært av
Kinck, er bare det primitives Poesi; hvis
1 Hansi?ie Solstad (Gyldendal). 2 Madli und’
Apalen (Norli).
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
