- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofemte årgången. 1926 /
235

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nationalromantik og Folkelivsskildring. Nye norske Bøker. Av Charles Kent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nationalromantik og F o Ikeliv s s kildrin g

Pike som gifter sig med gammel, utslid.t
Husmand og forsørger baade ham og sig
og endda bevarer sit gode Humør. Hun
har tat ham, fordi hun syntes Synd i ham,
og pleier ham saa samvittighetsfuldt at det
er et Under; men hun lar baade ham og
andre høre — som den selvfølgeligste Sak
av Verden — at han er seig til at leve
længe. Og Manden er ganske enig: nu maa
vei snart »Storemannen» (d: Vorherre) løse
op for ham, haaber han, saa hun kan slippe
fri ham og leve for sig selv lidt og. Det
faar vi haabe, med Guds Hjælp! sier Madli
fromt — —

Tvedts Fortællekunst og
Menneskeskildring betegner vei det høieste den norske
Naturalisme har præstert. Og den vil
sikkert overleve megen ufærdig
Nationalromantik, — ogsaa av den Grund at den
taler til et Grunddrag i norsk
Nationalkarakter, nemlig dens sterke Rationalisme;
dette Træk som ofte bekjæmper de
mystiske Makter i det norske Folkesind, men
som ogsaa paa fruktbar Maate kan forene
sig med dem og gi Menneskene den sterke
og ømme Tro paa Nytten av deres Arbeide.

Peter. Egge, den fine og sikre
Mennes-kekjender, traadte ind i Literaturen i den
Tid Naturalismen og nittiaarenes
Nyromantik brøtes, men hans Fortællekunst fik ikke
mange Merker, hverken av Naturalismens
robuste Kraft eller av Nittiaarenes
stiliserende Blodløshet. I sin Fremstilling ynder
han en viss foredragende Tone, som
minder om, og sikkert ogsaa er direkte
paavirket av Bjørnsons Fortællekunst i hans
Romaner og siste Noveller. Sammenlignet
med Naturalistene og endnu mere med
Nationalromantikerne, virker hans Stil lidt
gammelmodig, lidt upersonlig. Han sætter
sig da heller ikke til Maal at virke direkte
paa Læserens Nerver, at la ham sanse
Begivenhetene. Men han vinder — i sine
bedre Ting •—- allikevel vor Tiltro,
nemlig ved sin dype og ægte Følelse for
sjælelige Værdier. Hans Bok iaar er en
Folkelivsskildring, og om Egge ingen
Romantiker er, saa er han en altfor ægte Realist
til at se bort fra de primitive Træk i norsk
Folkesind. Hansine Solstads dypeste
Karaktertræk er netop et slikt primitivt Drag:
nemlig Æresfølelsen. Æren er for hende
ikke noget Privateie, den er et Fælleseie
for Ætten. Og naar hun angripes paa sit
gode Rygte, naar hun maa gaa Livet igjen-



Peter Egge. Teckning av
G. Rikard Schjelderup.

nem, uskyldig mistænkt for at ha stjaalet
en Guldskilling fra Presten hun gik og
læste for, saa er det ikke bare en sørgelig
Historie, det blir en Tragedie, fordi
Hansine kjender sin Ære som en Gjæld mot
den gode Æt hun er rundet av. Ved at
komme i Folkemunde har hun forspilt
betroet Gods; men dette er hun samtidig
helt uskyldig i. Derved opstaar en ægte
tragisk Konflikt som ikke kan forsones ved »den
sunde Menneskeforstands» Trøstegrunde.

Man maa fastholde dette primitive Træk
hos Hansine for at faa hendes Livsskjæbne
i det rette Perspektiv. Hun er av god
gammel Bondeæt; men hendes Far har været
lidt letsindig, lidt uduelig og lidt uheldig:
han har maattet gaa fra Slægtsgaarden, og
det er en Flæk paa Ættens Ære som bare
kan avvaskes paa en Vis: ved at hans
Barn paany kommer op i Odelsbøndenes
Klasse. Dette blir Hansines Drøm fra
hendes spædeste Alder. Mot det stræver hun
med hele sin sunde og kraftige Natur.
Motgang kan stanse herde, Sladder og
Ondskap slaa hende ned; men hun reiser sig
igjen. Heller ikke hendes eget Sind faar
Lov at daare hende. Hun forelsker sig i
en Arbeidsmand uten Ætt eller Æresfølelse;
men hun river Følelsen ut av Sindet, før
den faar slaaet fast Rot. Og omsider ser
det ut, som hun skal faa sin Belønning;
en ældre, velstaaende Gaardbruker av
samme Slægt som hun vil gifte sig med hende.

235

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:59:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1926/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free