- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofemte årgången. 1926 /
638

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C ar i Behrens

sig ogsaa undertiden det barokke,
uhyggelige og burleske, men hævder sig
alligevel gennemgaaende som en frisk lagttager
af Tilværelsens mærkelige Luner. Ofte
synes det at være en Anekdote eller en
Overlevering, som har givet ham Stof, —
f. Ex. i »Frk. Timmermanns Metode» —
men han paatrykker alt sit personlige
Præg. Der er over Buchholtz’ Novellestil
noget velgørende friskt og tilforladeligt.
Han er en Friluftsnatur, og selv om han
lever i en lille jysk By, er der intet
indeklemt og smaastadsagtigt over hans Bøger.
Han forstaar »at se sig ud» — ikke for
intet bragte hans praktiske Livsgerning
ham i Berøring med Jernbanetrafik og førte
ham paa Rejser ud over Sognegrænsen.
Der er altid vide Horisonter i hans Prosa,
og derfor er han en Forfatter, hvis lyse
Syn paa Livet vinder ham Læsernes Sympati.
Han marscherer ikke paa Stedet som saa
mange af hans samtidige.

En meget smuk og tilforladelig Novelle
har Marié Bregendahl udsendt: »Thora»
(Gyldendal), en Kvindeskæbne, udført med
en Sympati og Forstaaelse, der förer hende
os nær og vækker Medfølelse. Fru
Bregendahl ejer en ganske enestaaende Evne til
Indlevelse i en saadan af Livet haardt
medtaget Kvindes Personlighed. Thora er
et af disse Mennesker, hvis oprindelige
Begavelse — i dette Tilfælde musikalske
Anlæg -—■ Tilværelsen farer ilde med. Det
fint og originalt sete i Bogen er
Modsætningen mellem de Forventninger, hvormed
Thoras Hjemkomst til den lille By efter
mange Aars Fraværelse i Udlandet, hvor
hun blev gift med en Kunstner, imødeses,
og saa Skuffelsen, da i Stedet for en fejret
Verdensdame en værkbruden gammel Kvinde
kommer til Syne.

»Thora» hævder sig smukt i
Forfatterindens Produktion. Denne Novelle viser,
at Fru Bregendahl ejer Evnen til Fornyelse
i sin Kunst, at hun ikke er stivnet i et
forudbestemt Skema.

En Fare, der f. Ex. en Gang truede
Karen Michaelis’ oprindelige Begavelse og
originale Fremstilling. Men hun synes
ligesom ved Berøringen med Barndommens og
Ungdommens Minder at have frigjort sin
Kunst, og anden Del af Romancyclus’en
»Træet paagodtog ondt» : »Lille Løgnerske»
(E. Jespersen) staar fuldt paa Højde med
»Pigen med Glasskaarene». Gunild er en

Kvindeskikkelse, der, hvis Forfatterinden
kan føre Slutningen af sit Værk til Ende
med samme lykkelige Haand som
Begyndelsen, vil blive klassisk i vor Literatur.

Klassiske er allerede Martin
Andersen-Nexøs Fortællinger blevne, og det er da
forstaaeligt, at de nu kommer til at
foreligge samlede (Aschehoug). Flere af dem
er allerede naaet viden om som
»Lotterisvensken» og »Kærlighedsbarnet», alle er
de præget af Andersen-Nexøs Medfølelse
med og Forstaaelse af Underklassens Kaar.
De tragiske Skæbner, han skildrer, hidrører
alle fra Samfundets Brøst og
Uretfærdighed. En virkelig social Digter er
Andersen-Nexø — den eneste, der paa dansk har
ævnet at skrive store Samfundsromaner:
»Pelle Erobreren» og »Ditte
Menneskebarn».

Tilforladelige novellistiske Skildringer
har Erik Bertelsen leveret i Samlingen
»Vestkystfiskere» (Aschehoug), som har
Naturens alvorsfulde Kolorit.

Nogen egentlig Fornyelse af dansk
Prosadigtning har Aaret ikke bragt. Gærne
griber man Bøger af nye Navne, træffer
ogsaa nu og da lovende Ansatser som
Pseudonymet Otto Kampens Fortælling
»Mødrenes Synder» (Gyldendal), hvor der
af moderne Konflikter findes en klar og
knapt gengivet Opfattelse. Et absolut
skildrende Talent røber sig i denne Bog, som
mulig skyldes en Begynder og i saa Fald
virkelig giver anselige Løfter.

Et Forsøg paa helt moderne Betragtning
af Kvinden som Personlighed og Deltager
i det offentlige Livs Brændinger har Thit
Jensen ydet i »Afrodite fra Fuur»
(Hasselbalch), medens en anden Forfatterinde
Anna Koch Schiøler i »Kaaregaarden»
(Nyt nordisk Forlag) aabenbarer udprægede
Evner for den landlige, bredskaarne
Slægtshistorie med sikker og forstaaende
Opfattelse af en Række Typer.

Svend Leopold har med »Madam Mangor»
(Gyldendal) fortsat den anselige Række af
sine kulturhistoriske Fortællinger — denne
Gang er hans Titelperson den noksom
bekendte Kogebogsforfatterinde, hvis
kulinariske Opskrifter Tiden ikke har kunnet
fordunkle, og som desuden i Midten af
det 19. Aarhundrede forsøgte sig som
Novellist. Fortællingen ejer Leopolds Dyder
og Lyder, er let læst og kuriøs i sin Art.

Historisk Stof rummer ogsaa Einar Christ-

638

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:59:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1926/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free