- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofemte årgången. 1926 /
640

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ca ri B e hr en s

som her er samlede, bevarer mange
overleverede Træk, karakteriserer Personligheder,
der har grebet dybt ind i Domkirke-Byens
Historie, og skildrer Begivenheder, som
har bestemt dens Udvikling. Det er en
Bog, man vil vende tilbage til.

Ogsaa Hovedstadens Historie finder stadig
nye Dyrkere. F. Hendriksen fortsætter
energisk sine »Kjøbenhavnske Billeder fra
det i9:de Aarhundrede» (udgivet af
Foreningen »Fremtiden», hidtil 3 Hæfter), som
— en Gang fuldendt — vil blive en
monumental Billedbog over det svundne
Kjøbenhavn, og Chr. Bayer skildrer i »Gamle
Minder, oplevede og fortalte» (Dansk
Bladforlag) det Kjøbenhavn, som endnu i hans
Ungdom laa bag Volde og Stadsgrave.
Kunstneriske Personligheder, der en Gang
prægede Byen, træder lyslevende frem i den
alderstegne Kunstenthusiasts bevægede og
smukke Fremstilling. Desuden har en yngre
Kender af Hovedstadens Fortid Carl C.
Christensen i en lille Bog »Fra
Værne-damsvejen til Jostys Pavillon» (Hagerup)
omhyggelig gransket den vestre Forstads
Minder og ydet adskilligt nyt i topografisk
og historisk Henseende.

Blandt Memoirerne har stadig Julius
Clausens og nys afdøde P. Fr. Rists
»Memoirer og Breve» (Gyldendal)
Forrangen. Siden den værdifulde Samling sidst
nævnedes paa dette Sted, er den blevet
forøget med tre nye Bind.

»Dansk Sømandsliv, Kaptajn A. Søllings
Optegnelser» indeholder adskillige typiske
Træk til Belysning af Sølivets Overraskelser
og Farer, men langt betydeligere er dog
»En Generalstabsofficer i 1864. Breve fra
Major E. Schau til hans Hustru». Schau
blev -saaret og fanget ved Dybbøl og døde
kort efter Heltedøden. Gennem hans Breve

følger man Krigens Udvikling, og Billedet,
der tegner sig ved Læsningen, er det af
en frygtløs og mandig Personlighed, hvis
Tanker under Kugleregnen dvæler ved
Hjemmet og Børnene. Jeg ved ingen anden
Brevsamling fra Krigen 1864, som giver
et saa tilforladeligt og gribende Indtryk
af Begivenhederne som denne, der er
beaandet af en Mands dybe Pligtfølelse og ranke
Mod, som intet Øjeblik — under de tungeste
Savn, under de vanskeligste Situationer,
under Uroen for dem der hjemme — svigter
ham. Ikke en Tomme viger han fra hvad
han anser for Ret og Billighed. Man ved,
at da Kongen af Preussen besøgte
Lasarettet og kom hen for at høre til den
dødeligt saarede danske Officers Befindende,
vendte Major Schau Ansigtet ind mod
Væggen. Disse Breve bevarer paa den
smukkeste Maade hans Minde for
Eftertiden.

Endelig har »Memoirer og Breve» som
47de Bind udsendt »Breve fra Arkæologen
P. O. Brøndsted», der dels omfatter hans
Ungdomsaar (1801—06) i Danmark, dels
hans Rejseaar (1818—23), da han allerede
er den berømte Videnskabsmand, der
færdes i Kulturens Centra blandt Tidens
ypperste Personligheder. Overordentlig
fængs:-lende og lærerige er disse Breve fra en
Periode, der synes os saa tjærn og saa
forskellig fra Nutiden. Hvilke
Brevsamlinger vil vor forjagede og brogede
Radiotid kunne overlevere kommende Slægter?

... Som Tiden er forjaget og broget,
saaledes dens Literatur. Velgørende og
forfriskende er det at kunne flygte fra
Døgnets skurrende Røster og faatallige
harmoniske Indtryk til Memoirers og
Brevsamlingers rene Luft, til Mindet om Slægter,
der huskede at leve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:59:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1926/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free