Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hertz
kun Tale om at begynde ved det
mindste, helt fantasiløse, og der fordres, at den
vordende Kunstner begynder fra Grunden
af som Malerdreng. Men de havde begge
denne Taalmodighed, og de lærte at
forstaa, at den taalmodige Udholdenhed var
en Egenskab, der i sig selv var af afgørende
Betydning i Kampen for at blive en
betydelig Kunstner og frembringe de store
Værker. Thi de elskede deres Fader og
beundrede ham som Kunstner. Han stod
for dem som det uopnaaelige Ideal, og
al deres Stræben gik ud paa at følge
hans Spor og gaa ad de Veje, han
angav. Han vidste Besked bedre end nogen
anden.
I den smukke Artikel om Faderens
Kunst, som Joakim Skovgaard for nogle
Aar siden skrev i Kunstmuseets
Aars-skrift, og i hvilken der klinger en Tone,
der rummer hele Barndomsforelskelsens
Skønhed, siger han et Sted: »Han
hengav sig nemlig i stemningen på sin egen
måde, den betog ham ikke, så han
fantaserede videre på stemningen. Bakkerne
blev ikke til bjærge for ham og farverne
ikke mere romantiske». »Fader elskede
træer, græs, vandløb i skovens engbund,
og at se stammerne svinde i mørket,
men tingene, stammerne o. s. v. blev
ikke drømme for ham.» »Dette rigtige
»der staar et slot i vesterled» ved jeg
ikke af, at fader har malet.»
Nej, P. C. Skovgaard var ikke
Romantiker i sin Kunst; men han manglede ikke
Sansen for Romantik. Tværtimod udøvede
Romantiken altid en stærk Tiltrækning
paa ham, og der, hvor han fandt den
smukkest udtrykt, elskede han den maaske
mere end noget andet. Det viser hans
Beundring for Claude Lorrain, det viser
hans inderlige Venskab for Johan Thomas
Lundbye, der jo var »fuldblods
Romantiker». Og for denne sin Længsel fandt
han Næring og fuld Forstaaelse hos sin
Hustru. For Georgia Skovgaard var
Romantiken og Lyriken Livet. Hun søgte
i sine Drømme mod »Slottet i Vesterled»
og Grundtvigs Salme »I Kvæld blev der
banket paa Helvedes Port» var hendes
Yndlingsdigt.
I Joakim Skovgaards Barndomsaar og
i hans første Ungdomstid laa Romantiken
og Lyriken lige saa latent hos ham som
hos Faderen, og han følte lige saa lidt
Manglen deraf i Faderens Kunst som en
Begrænsning, som han dengang tog
Anstød af de Mangler, han i samme
Artikel paapeger i Faderens dekorative
Arbejder. Joakim Skovgaard var kun 11
Aar, da han mistede sin Moder, og selv
om hendes Personlighed stadig har levet
i Hjemmet som et elskeligt Minde, er
det ganske naturligt, saa stærkt som
Samlivet med Faderen formede sig, at
det er hans Indflydelse, der i
Ungdoms-aarene bliver den alt dominerende. Atter
og atter kunde de to Brødre
gennemgaa og indgaaende studere Faderens
Tegninger. Blandt dem var jo alt, hvad man
kunde ønske sig. »Der er både
studietegninger og udkast, kompositioner og
portrættegninger, og så er der tegninger til
broderimønstre» med Dyr, Fugle, Ranker
og Blomster. Her er smukke
Blyantstegninger og udmærkede Kartoner udført
med Trækul. Men »allerbedst er vei
pennetegningerne med den brede streg,
sommetider endog dragne med rørpen
eller pensel, med tusch eller lette
aquarel-farver». Aldrig bliver de færdig med at
søge at tilegne sig Tegningernes dejlige
Holdning og sikkre, karakterfulde Streg,
og aldrig trættes de af Slidet med at
skære de Forbilleder, deres Fader
tegnede for dem paa Træklodsen. Og
overfor Tegningen havde de ogsaa langt
friere Baner end overfor Maleriet. De
kunde for deres Fader »rask væk tegne,
hvad man havde lyst til», for at bruge
Joakim Skovgaards eget Udtryk.
Med denne Tilladelse, med deres med-
680
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
