Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hertz
Af/tr.
Udkast til V in etikette. Pennetegning. iSpj.
Privateje, København.
Voldsomhed, sjælden i dansk Billedkunst,
dog helt i Slægt med den djærve
Romantik hos Grundtvig, om end klarere
og mere almenfattelig i Udtryk. Men
alle Enkeltheder, alle modtagne
Skønhedsindtryk er i Tegningerne smeltet
om til klare, maalbevidste Kompositioner
i en fast og ensartet Stil, helt Joakim
Skovgaards egen, der ægte og personlig
følger Digtets Tanke og slutter sig
stilsikkert som Dekoration om det Emne,
den smykker.
En Sammenligning mellem et af
Forarbejderne til Bethlehemsnatten og selve
Træsnittet i »Fremtidens» Hefte viser,
hvor sikkert og samtidigt hvor
samvittighedsfuldt og selvkritisk Joakim
Skovgaard har arbejdet. Kompositionen er i
det Hele og Store ens i dem begge
baade i Henseende til Linjernes Forløb
og til Lysets Fordeling. Men medens
Jomfru Marie i det foreliggende
Forarbejde sidder paa Foderkisten med
Jesus-barnet paa sit Skød og Josef bøjer sig
let ned over den låve Krybbe for med
Klædet at tildække Barnet, naar Marie
har lagt det til Hvile, bærer Josef i
Træsnittet Jesusbarnet paa sine fremstrakte
Hænder og holder det hen mod dets
Moder, der støttet paa venstre Arm
hæver sig varsomt paa det Leje i Halmen,
som her indtager Foderkassens Plads.
Forarbejdet virker smukkere som
Tegning. Den låve Krybbe understreger
Højden af Josefs Skikkelse, hvis mørke
Skygge ligesom forstærker Indtrykket af
det straalende Skær fra Jesusbarnets
Glorie i det snævre, lavloftede Staldrum,
samtidig med at Virkningen fra de
forskellige Lyskilder er saaledes fordelt, at
Billedet som Helhed er badet i et mildt,
dirrende Lys uden sorte Skygger og
skarpe Overgange. Paa den anden Side
er det imidlertid ikke svært at blive klar
over, hvad Joakim Skovgaard har
tilstræbt og vundet ved de gennemførte
Ændringer. Skildringen i Træsnittet er
naturligere, langt mere menneskelig i sit
Udtryk og slutter langt inderligere om
Ordene i Grundtvigs Digt. Den i og for
sig smukke Gruppe af den siddende
Madonna med Barnet er veget for
Billedet af den unge Moder, der hviler paa
sit Leje svag efter Fødslen. Josef er ved
at bære Barnet blevet Marie meget mere
ligestillet i den tilbedende Fryd over
684
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
