- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofemte årgången. 1926 /
692

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Peter Hertz

Man finder den i hans første virkelige
Kirkedekoration,den festlige »Bebudelse»
i Københavns Helligaandskirke, hvor de
to Skikkelser, Marie og Englen, er
udmærket indpasset paa de givne
Vægflader. Og man finder den i det Værk,
der bliver det centrale i hans Liv som i hans
Kunst, Udsmykningen af Viborg
Domkirke. Gennem hans klare Hjærnes skarpe
Forstaaelse af Forskellen mellem det for
hans Formaal væsentlige og det for hans
Formaal uvæsentlige tager denne Stil
fast Form i djærve almenfattelige
Skildringer, der faar Liv gennem hans
Kærlighed til og Beundring for Naturen og
dens Vidundere, beaandes af hans
tillidsfulde Barnetro og hans Livsfølelses
Varme og Sundhed.

Joakim Skovgaards Storværk i Viborg
er bedre kendt i Sverige end
Størstedelen af hans andre Arbejder. Der er
skrevet meget og meget godt om
Freskerne i Viborg, og med det skrevne er der
fulgt mange og gode Afbildninger. Et
rigt Udvalg af de bedste Forarbejder til
dem har været udstillet i Stockholm, og
» Ord och Bild » har indeholdt en illustreret
Artikel om dem kort efter deres
Fuldførelse. Man har hørt om de store
Vanskeligheder, der har været forbundet med det
mægtige Arbejde, om de mange
Skuffelser og de tilkæmpede Sejre. Man har
hørt om Skovgaards stadige Strid med
Stil og Stof, og man har fulgt ham i
hans selvkritiske og aldrig sløvede Slid
for at bringe det Materiale i Anvendelse,
der efter hans Overbevisning passede
bedst, og bringe alt paa den Plads og i den
Form, som han efter utallige Prøver og
Forandringer følte som den rette. Man
har set denne Folkets troskyldige,
alvorlige Bibel i Billeder med dens mange
friske og festlige Kompositioner, hvis
udtryksrige og stemningsfulde Skildringer
kan rumme en lyrisk Sødme som
Fremstillingerne af »Adam giver Dyrene

Navne» og »Evas Skabelse», en
romantisk Storhed som Gengivelsen af Englene
paa »Opstandelsesbilledet» og
»Abraham og Isak paa Vandring op ad Moria
Bjærg» og en dramatisk Vælde som
Fortællingen om Kristus’ Dødsenspine i
Gethsemane.

Under Arbejdet i Viborg udvikles
Joakim Skovgaards Kunst, efterhaanden som
han bliver fortrolig med Kirkens
Arkitektur og Freskoens Teknik og lærer at
frigøre sig for de Baand, som hans
forberedende Studier af romansk Stil fra
Begyndelsen havde lagt hæmmende paa
hans Udtryksform. Han bliver mere og
mere sig selv, og de Erfaringer, han har
høstet, den Frihed han har vundet, viser
sig ikke alene i de senere Værker fra
Viborg, de ypperlige Vinduer, han skabte
sammen med Thorvald Bindesbøll, og
Kirkens smukke og holdningsfulde
Loftdekoration, men ogsaa i hans følgende
Arbejder, hans Folkeviseudkast til vævede
Tapeter og hans religiøse Fremstillinger:
hans Mosaiker paa Immanuelskirken, hans
Opstandelsesfreske i Apostelkirken og
hans Glasmalerier i Eliaskirken og i
Vallekilde Valgmenighedskirke.

Paa sin 70 Aarsdag ejer Joakim
Skovgaard hele den aandelige Kraft, den
kunstneriske Evne og det ukuelige
Arbejdsmod, der har præget hans
Ungdoms-og Manddomsgerning. Hans
samvittighedsfulde Selvkritik og aldrig svigtende
Taalmod har stadig drevet hans
Udvikling fremad op igennem Aarene.
Forarbejdet til hans Mosaik af »Afrodite
sørger over den dræbte Adonis» fra 1926
var ypperlig, og det Værk, han for Tiden
er i Færd med at udføre i Lunds
Domkirke, og som nu nærmer sig sin
Fuldendelse, tegner efter alt at dømme til at
blive blandt det skønneste i hans Kunst.
Hans Stil er blevet afklaret og faldet
til Ro, men har bevaret al sin Friskhed.
Og i Mosaiken har han fundet et Stof,

692

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:59:03 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1926/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free