Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Islandsk kultur. Av Sigurdur Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Is lands k kultur
Vaar. Overrislede Enge. Syd-Island.
har været slem nok, men meget værre
var deres ukendskab til det land og folk,
de skulde styre, og de deraf flydende
fejlgreb og dumheder. Den danske
monopolhandel (1602—1787) lammede de
islandske næringsveje og folkets
foretagsomhed. Siden den blev ophævet er
næppe noget menneske død af sult paa
Island. Og siden vi i 1874 flk vor
selvstændighed, er folket gaaet fremad i alle
henseender. Men alligevel maa man
aldrig glemme, at vi endnu lever paa en
vulkan, som ovenikøbet naarsomhelst
kan blive cerneret af polarhavets drivis.
Ingen materielle fremskridt kan afværge
de frygtelige naturkatastrofer, som stadig
er overhængende.
Medens saaledes landets natur
naarsomhelst kan true vor materielle
eksistens, er der andre forhold, som alene
skulde synes at være hindring nok for
et nationalt aandsliv. Vi er jo bare
100,000 mennesker, vi mangler 20,000
til at være lige saa talrige som Malmøs
indbyggere, og vort folketal vokser
meget langsommere end Malmøs. Vi taler
et sprog, som adskiller sig stærkt fra
alle andre sprog. Det er et betydeligt
arbejde for en Islænding at lære dansk
eller svensk. Og islandsk er et meget
vanskeligt sprog, selv for Skandinaver.
Vi er saaledes henvist til os selv. Det
er allerede en vanskelig sag for et folk
paa 100,000 mennesker att bebo et land
paa 100,000 kvadratkilometer. Al
administration bliver kostbar, veje, broer,
telegraflinjer o. s. v. fordrer store
summer, og jernbaner har vi slet ikke haft
raad til at bygge. Men endnu
smerteligere føles det for et folk, hvis kultur
overvejende er litterær, hvor vanskeligt
det er at udgive bøger paa et sprog,
som bare bliver forstaaet af en haandfuld
mennesker. De skandinaviske folk, som
dog har et virkeligt sprogfælleskab, hvis
de forstod at udnytte det, klager ofte
over deres faatallighed. Wergeland følte
sig som en ørn med vingen brudt:
hen i verdens hjørne stødt
med et sprog
som ei rækker fra sin krog
længer end dets læbers aande.
F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
