Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Islandsk kultur. Av Sigurdur Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurdur Nordal
Kristin S i gfü s d ö 11 i r.
lag. Nogle venner, som havde hørt
enkelte af deres digte, fik dem bevæget
til at skrive op, hvad de huskede. Et
udvalg deraf blev saa udgivet. Desværre
nytter det ikke at give nogen prøver
af disse digte. Det maa være
tilstrækkeligt at anføre, at den lille samling er
bleven modtaget med enstemmigt bifald,
ikke mindst fra de højest dannede
Islændinger i indland og udland.
Den anden bog, jeg vil nævne, er en
samling noveller, skreven af en omtrent
50 aarig bondehustru paa Nordlandet.
I almindelighed begynder vore
almueforfattere ikke at skrive førend i moden
alder. De giver efter for et indre tryk
af opsamlet stof og tanker, ofte halv
modvilligt. Kristin Sigfüsdöttir og hendes
månd har en lille gaard, nærmest en
husmandsplads, i Øfjord-dalen. De har fem
børn. Tjenestefolk har der aldrig været
raad til at holde. Konen har selv maattet
udføre alt kvinde-arbejde, indendørs og
udendørs. Man kan tænke sig, at der ikke
har været megen tid tilovers til læsning
og skrivning. Men nu begynder børnene
at hjælpe, og i de sidste aar er der
kommet et par arbejder fra Kristins haand.
Et skuespil blev opført i Reykjavik for
tre aar siden og gjorde stor lykke.
Naturligvis har Kristin, som ikke engang har
besøgt Reykjavik, selv aldrig været i et
rigtigt teater. Men hendes stykke havde
ikke alene en sikker og naturlig
replikbehandling, men var ogsaa forbausende
godt bygget. Dog staar hendes noveller
fra 1924 endnu højere. Vi har ikke mange
novellesamlinger, som overgaar dem i
stilens ædle simpelhed og den sanddru
og indtrængende fremstilling af
menneskeskæbner. En dame fra Reykjavik, som
har besøgt Kristin Sigfüsdöttir paa
hendes gaard, har fortalt mig om hendes
arbejdsmaade. I køkkenet, hvor jo en
husmoder tilbringer størstedelen af dagen,
har hun anbragt et lille bord med papir
og pen. Og der har hun skrevet sine
noveller og skuespil, et par sætninger
ad gangen, medens hun gik og passede
gryderne.
Den tredje bog af en almuesmand fra
aaret 1924 er et bind folkesagn, en del
af et større arbejde. Det er samlet og
skrevet af en arbejder fra Østlandet,
Sigfüs Sigfüsson, som fremtiden sikkert
vil sætte adskilligt hojere, end hans
samtid har gjort. Dengang Sigfüs Sigfüsson
var en purung månd, lagde han mærke,
til, at i de store trykte samlinger af
islandske folkesagn var hans egen landsdel,
som jo ligger længst fra hovedstaden,
kun svagt repræsenteret. Han satte sig
det maal at bøde paa dette. Med en
aldrig svigtende udholdenhed har han
ofret sit liv for dette arbejde. Han gik
omkring og samlede opimod 50 aar, før
han fik en linje af sin samling trykt.
Hans forsøg paa at interessere
forlæggerne for udgivelsen af værket bragte
ham kun skuffelser. Men han gav ikke
op. Nu har man endelig paabegyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
