Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Butler Yeats og hans Verker. Lyrik, prosadiktning og kritik. Av L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Aas
og tidens larmende strid, slik er Yeats.
Han er helt ut kunstner og har aldrig
blandet sig op i politiske, filantropiske
eller sociale spørgsmaal. Han er en stor,
national aand, men ikke en folkelig
populær skikkelse.
I de sidste aar har Yeats faat
Nobelprisen og senatorrang i den irske fristat.
Hans voksende berømmelse har bragt
hans bøker utover hele verden, og en
ny stor utgave av hans samlede verker
er begyndt at utkomme.
IX.
I sin berømte studie om den keltiske
races poesi skrev Renan: »Dens historie
er en eneste lang klage. Den gjenkalder
endnu i erindringen sit eksil, sin flukt
over havene. Naar den undertiden synes
at være glad, saa skimtes dog snart
taaren bak dens smil. Den kjender ikke
den merkelige glemsel for menneskelivets
forholde og skjæbner, som vi kalder
munterhet. Dens sanger ender som
elegier. Der findes ikke maken till den
skjønne tristhet i dens nationale melodier.
–– Aldrig har menneskene følt en
dypere glæde over sjælens ensomme
fryd. — — Det væsentlige element i
kelternes poetiske liv er længselen efter
det ukjendte, en evig søken efter noget
som unddrar sig ens higen. Denne race
søker efter det uendelige».
Skjønt genealogerne neppe finder, at
der flyter meget keltisk blod i Yeats’s
aarer, har historie og tradition og miljø
gjort ham til, hvad Renan vilde ha kaldt en
typisk keltisk aand. Drøm og romantisk
higen, utrættelig kontemplation og
utilfredsstillet længsel præger alt han har
skrevet. Han er en av de fineste og mest
musikalske lyrikere i den moderne poesis
historie, men der er altid noget blekt, fjernt
og uvirkelig over hans skjønhetsverden.
Hans fleste skuespil er lyrik og ikke
drama i egentlig forstand. Han har da
ogsaa uttalt den forbløffende mening, at
handlingen og karakterskildringen er
mindre væsentlig for den tragiske kunst. I
motsætning til den reelle verdens og
sansernes hverdagslige mennesker
opstiller han den lyriske tragedie — »en
kunst som en brusende flod», sier han,
»poetisk fordi vi maa gaa til den med
mere end vor daglige stemning. Den
har sin glæde i at fremstille opløftelsens,
ophidselsens eller drømmens øieblik.
Tragisk kunst, lidenskapelig kunst, som
bortskyller murene og beskæjmmer
forstanden, griper os ved at hensætte os i
drømmerier, ved at drive os ind i ekstasens
intensitet. — Personerne paa scenen
vokser da til de synes at være menneskeheten
selv.»
Den som vil følge Yeats ind i hans
drømmerike maa lægge sine
hverdags-forestillinger bort. Uten sans for versets
musikalske skjønhet og drømmenes
maa-neskinsbleke glans, vil man altid være
en fremmed, uforstaaende gjest i hans
diktnings verden. Han ber os selv træ
varsomt paa hans dikterdrømme:
Hadde jeg himlens baldyrede klæder
Indvirket med gyldent og sø’.vernt lys,
De blaa og de graa og de dunkle klæder
Av mørke og lys og det dæmrende lys —
Jeg bredte de klæder ut for din fot,
Men jeg, der er fattig, har blot mine drømme;
Jeg har bredt mine drømme ut for din fot.
Træd sagte, du træder jo paa mine drømme».
Det store, merkværdige faktum er dog,
at denne eksklusive lyriker er blit et
kjæmpende lands litterære herold, den
centrale skikkelse i en hel aandelig
bevægelse. George Moore har fastslaat hans
betydning i en kort og fyndig sætning:
»Ali the Irish movement rose out of
Yeats and returns to Yeats».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
