Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Akershus i middelalder og nutid. Av Gerhard Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Fischer
målbevisst vendt sig mot öst og syd —
det er ikke længere Vesterhavsdrömmene,
men skandinaviske interesser, som
behersker den. Med Danekongen hadde
allerede Håkon den femtes bror kong
Erik tvist om sin mors danske arv. Og
med giftermålsplanen mellem den svenske
hertug Erik og kong Håkons datter
Inge-björg får kongen sterke interesser også
i den svenske broderstrid.
I indenrikspolitiken er det Håkon den
femtes mål at styrke kongemakten og
svække stormandsvældet, som særlig
under brorens mindreårighet tildels hadde
fört den rene eventyrpolitik. Og dette
mål når han også fuldt ut — særlig efter
den store reduktion fra 1308 synker
stormændenes makt, og kongedömmet blir
praktiskt tait enevældig. Også Håkons
kirkelige politik er meget målbevisst —
han opnår at få organisert en kongelig
kapelgeistlighet, som skal stå direkte
under prosten ved Apostelkirken i
Bergen. Endnu beholder således denne
kirken försteplassen blandt de kongelige
kapeller, men det er prosten ved det
andet av disse, Mariakirken i Oslo, som
blir rikets kansler. Allerede för han blev
konge viste Håkon Magnusson en særlig
interesse for Oslo — hovedstaden i hans
hertugdomme. Her bor han også det meste
av sin tid som konge og gjör alt for at
öke byens velfærd. Utenrikspolitiken
förer med sig, at kongen må bo etsteds
öst i landet —- Bergen lå for langt unda.
Den gamle hittil nokså upåaktede
kongsgården ute på Ören i Oslo blir herved
med ett rikets viktigste kongebolig. Vi
kjender nu dens plan i hovedtrækkene.
Den viser en skjæv firkant — vei com.
på det bredeste hver vei — omgit av
kraftige ripgmurer, som på sydvestsiden
vender like ut mot Mariakirkegården.
Mot nordöst er der på yttersiden av
ringmuren en flöi, som ser ut til at ha ståt
i forbindelse med en hallbygning — ca.
17 x 27 m. i östre hjörne av anlægget.
Av denne hallen findes enda betydelige
og litet undersökte rester under jorden.
På utsiden av ringmuren i nordvest er
et tredelt frembygg — ca. 13 X 16 m.
-— efter al sandsynlighet et porttårn ut
mot bryggene, og indi borggården er
også fundet rester av andre bygninger.
Kongsgårdens have ligger i syd ned mot
elven og strækker sig også söndenfor
Mariakirken utover mot Ören. Av denne
havetomten er det, kong Håkon ved sin
kroning i 1299 skjænker störstedelen til
kannikerne ved Mariakirken. Gavebrevet
— fra 22 juni 1300 ■—• skal opbevares
i to eksemplarer, et i kirken og et »i
Akersnese». (Se planen s. 198.)
Dette er förste gang, vi hörer om
kongens anlæg derute på nesset på den
andre siden av Byviken —■ det senere
Akershus. För vi ser nærmere på kongens
militærpolitik, har jeg såvidt utförlig
villet omtale den gamle kongsgården i Oslo,
fordi den efter min mening danner et
vigtig utgangspunkt, når vi skal bedömme
störreisen av det ældste Akershus.
Alt det, vi vet om Håkon den femte,
gir et samlet billede av en energisk og
målbevisst herskernatur med de sterkeste
landsfaderlige interesser. Helt op til det
fjerneste Norden rækker hans omsorg
og gir sig tydelig uttryk ved anlægget
av Vardöhus. Og helt nede i den
motsatte ende av det langstrakte rike —
ved grænsen i sydöst — reiser han det
borganlæg, som skulde spille så stor rolle
i Nordens historie, Bågahus ute på
holmen i Götaelven. Det er også i höi grad
sandsynlig, at han har fortsat sin fars
og farfars omfattende befæstningsarbeider
på det sterke Tunsberghus. Hvad var
rimeligere end at kongen også vilde ha
en fast borg ved sin hovestad? Der skulde
snart bli bruk for et slikt anlæg.
Hösten 1308 var der brutt ut ufred
mellem kong Håkon og hans vordende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
