Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Akershus i middelalder og nutid. Av Gerhard Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Fischer
Bevaret rest av iongangen
gjennem Fuglesang, set f r a
sy d.
mot syd utenfor den nu konstaterte
sydflugt av Fuglesangen. Vi står her
ved et hovedpunkt i forfatterens
fremstilling og skal se nærmere på denne
löngang. (Se billederne s. 202 og 203.)
Den fortsætter i samme bredde og
tydelig middelalderlig utförelse sydover.
En steil trap bringer den såvidt under
sydflöiens gulv med svak skråning
videre ned til denne flöis sydvestre hjörne.
Her finder vi en nu gjenmurt dör ut på
vestsiden mot den steile skrænt, en
»lön-dör», som formodentlig bare har været
tilgjængelig ved taugstige. Gangen
fortsætter et par meter östover til en dör i
flöiens sydmur, like over mörkegangens
nuværende (senere ombyggede) sydport.
Vi vender nu forelöbig tilbake under
sydflöien og finder like utenfor dennes
nordmur spor av en steil trappe fra lön-
gangen over mörkegangen op til ytre
borggård. Vi fortsætter nordover gjennem
Fuglesangen, men nordenfor dette tårn
er hele det övre parti av »3-metermuren»
helt ödelagt ved bygningen av den
senere »Romerikflöi» og »Nordre
skriverstue». Imidlertid finder vi en siste rest
av gangen bevaret i nordflöiens sydmur,
hvor der mitt over »3-metermuren» er
konstatert en middelalderlig dör ind til
denne flöi. Her er også små, men
tydelige rester av gangen sydover, og det
må dermed ansees som sikkert, at
lön-gangen har fortsat ubrutt fra nordflöien
helt ned til dören mot syd over
mörkegangen. Hvor har så denne dör fört hen?
Forat få svar på dette må vi gå ned
til Jomfrutårnet, det tredie av borgens
gamle tårn, som efter Storms opfatning
helt til henimot mitten av 1500-tallet
skulde ha ligget isolert nede i bakken
— utenfor det övrige anlæg. I
Jomfrutårnets östmur — ca. 4 m. over det
oprindelige terræng, som skråner ganske
sterkt nedover mot öst — blev ved
un-dersökelsen fundet en gjenmurt
middelalderlig port med tydelige rester efter
vindebro og faldgitter og en hel del av
det spissbuede porthvælv indenfor. På
flere bevarede planer fra 1700-tallet ser
vi dette Jomfrutårn springe like langt
frem også på vestsiden av ringmuren,
som det endnu gjör mot öst, og en smal
bygning i stump vinkel forbinder tårnet
med sydporten til mörkegangen. Ethvert
spor av denne forbindelsesbygning synes
nu at være forsvundet, og man kan
således ikke længere fore noget
arkæologisk bevis for dens alder. Men allikevel
må man ha lov til at betegne
Sinding-Larsens teori om en oprindelig 2-etages
forbindelse såvel fra mörkegangen som
fra löngangen over til Jomfrutårnet som
overordentlig sandsynlig. Og at vi i
dette tårn må se borgens ytre
hovedporttårn kan vei ingen længere være i
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
