Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Akershus i middelalder og nutid. Av Gerhard Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ker sh us
Akershus efter Håkon V.’s borgplan
Rekonstruktionsskisse av arkitekt Sinding-Larsen.
Det har mot arkitekt Sinding-Larsens
teori været anfört, at et så stort og
komplisert anlæg er utænkelig efter den
tids forhold i norden, og at det er langt
naturligere at tænke sig en gradvis
utvikling fra en forholdsvis beskeden
begyndelse.
Det ligger imidlertid da nær at peke
på, hvorledes et borganlæg, som lægges
på en bergknaus, allerede fra förste stund
må drage hele knausens övre parti ind i
befæstningsplanen, hvis denne virkelig
skal bli effektiv. Et fortrinlig eksempel
er Tunsberghus, hvor et vældig område,
ca. 150 m. bredt og 300 m. langt,
således meget större end det fuldt
utbyg-gede Akershus, er omgit av ringmur
med portkasteller allerede i förste
halvdel av 1200-tallet. Knausens store
ut-strækning gjör det helt enkelt nödvendig
at gå til et så kjæmpemæssig anlæg.
Det vilde være helt urimelig at tænke
sig större byggearbeider på
Tunsberghus efter Magnus Erikssons tid. Allikevel
finder vi ved dette anlæg et vei utviklet
system av rondeller i ringmuren foruten
to ældre firkantede kasteller over portene
og to store kasteller inde i anlægget.
Jeg.har grund til at tro, at den fortsatte
utgravning også vil vise os en indre
befestningsmur omkring det överste parti
av knausen.
Det middelalderlige Båhus har også
efter alt, hvad vi kan forstå, et betydelig
större omfang end Akershus. Her må vi
med spænding avvente den kommende
bygningshistoriske undersökelse, som fik
en så lovende begyndelse sommeren 1926.
Ser vi så på forholdene i Oslo omkring
1300, hvor Håkon den femte skjænker
bort en betydelig del av kongsgårdens
grund, så må vi anta, at kongen allerede
da har tænkt på at flytte sin bolig over
til Akersnesset. Det er da litet rimelig,
at han skulde ha planlagt sin nye borg
mindre end den gamle kongsgården,
hvis störrelse vi hörte om. Nu bodde kong
Håkon selv vistnok aldrig fast på
Akershus, men få år efter hans död i 1319
bor hoffet der, og der holdes vigtige
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
