Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Akershus i middelalder og nutid. Av Gerhard Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G e r h a r d Fis cher
Plan av Akershus slots
salsetage.
Efter arkitekt Sinding-Larsens ofmåling.
riksrådsmöter på »Akersborg», som den
da kaldes — navnet blev senere igjen
Akershus. Kunde ikke dette tyde på, at
det planlagte borganlæg ikke blev færdig
i kongens levetid, m. a. o. på en lang
sammenhængende byggeperiode efter en
ganske storstilet plan?
Et moment kommer også til — Håkon
den femtes direkte forbindelse med
Nordtyskland gjennem sit giftermål og hans
fortrolige venskap med dronning
Eufe-mias gamle morfar fyrst Witslav av Ry-
gen, som döde i Oslo julen 1302. Det
kan derfor vei tænkes, at kongen kan
ha mottat direkte impulser fra tyske
borganlæg uten at Akershus derfor behöver
at være bygget efter bestemt tysk
monster.
Nuvel — alt dette kan bare bli
reflek-tioner og gjetning, men det synes mig
ikke at svække troen på en vei
gjennem-tænkt samlet plan for det ældste
Akershus med en ganske lang byggeperiode.
At denne er fortsat også i Håkon den
6tes tid, ihvertfald for
indredningsarbei-ders vedkommende, må vi ha lov til at
gå ut fra.
Borgens videre historie skal vi her ikke
fölge — den har mange træk tilfælles
med Båhus’ utvikling. Begge steder gjör
Christian IV store forandringer, men hans
byggearbeider får en dårlig utförelse og
synker forholdsvis hurtig i grus. 1 den
fölgende tid blir bare de allernödvendigste
praktiske reparationer foretat, og den
gamle kongeborg på Akersnesset lever
kummerlig videre.
Men den lever da ihvertfald på et vis
— og efter den siste store istandsættelse
er der våknet en sterk interesse for igjen
at trække den ind i det virkelige liv.
Det mangler ikke på ideer. Man vil gjöre
den til samlingssted for rikshistoriske
minder — enkelte vil også gjerne se
den brukt til fest ved höitidelige
anledninger. Andre er noget ængstelige for
dette med moderne festligheter på den
gamle borg, fordi det kan medföre for
sterke indgrep i dens karakter. De vil
heller tænke sig en værdig anvendelse
som riksslot, hvor kongen kunde holde
særlig betydningsfulde statsråd, motta
fremmede gesandter o. lign. Dette vilde
ikke medföre andet end en passende
ind-redning av de vakre saler, fra hvis
vinduer der åpner sig et strålende utsyn
over fjord og åser. Disse spörsmål vil
antagelig i en forholdsvis nær fremtid
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
