Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Georg Brandes. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pa it / V. R ii b o w
konferens 1864 havde Georg Brandes
sin bedste Dannelsesperiode, den som
kommer efter de egentlige Læreaar: man
kan følge hans Udvikling Skridt for
Skridt i de smaa og store Afhandlinger
og Artikler han rystede ud af Ærmet.
Hans Opgør med Ungdomslærerne
foreligger i den store Bog om Taine 1 fra
1870. Men det endelige Opgør med
hele det hjemlige Aandsliv, som var
forberedt i de sex Aars Produktion,
fulgte først da han var kommet hjem
fra den store Rejse 1870—71, hvis lange
Italiensophold er direkte skildret i Levned
og ikke meget indirekte i
Emigrantlitteraturen.
I Italien oplevede han en
Aabenbarede af det naturlige Menneske og af
Livsglæden, klan følte sig i Syditalien,
som var han i Hellas, og under Rejsen
nordpaa modtog han Indtryk af »Racens
Forplumring». I dette Afsnit af sit Liv
minder han slaaende om Ehrensvärd.
Ogsaa den svenske Kunstfilosof fandt
Grækenland i Neapel; og da han rejste
tilbage over Norditalien, forfærdedes han
over Mennesketypernes stadig tiltagende
Grimhed2; i Tyskland dreves han til
Fortvivlelse over Folkekarakterens
Plumphed. Oplevelsen er saaledes ikke
enestaaende hos ældre Tiders Humanister,
men for Brandes’ Vedkommende blev
rigtignok Reaktionen imod den noget af
et Særsyn. Hans første
Universitetsforelæsninger, fra Efteraaret 1871, er
som en Tvekamp imellem Nord og Syd,
med Varianter: mellem
Spidsborgerlighed og Natur, mellem det teologiske
Livssyn og den frie Tanke, mellem det
1 Jeg kan henvise til min Afhandling i
Tidsskriftet Edda VI, min Bog Dansk litterær
Kritik (Kbh. 1921), Kap. 8, og mit Skrift om Georg
Brandes og hans Lærere (Kbh. 1927).
2 I Bologna fandt han, at »physionomierne
hade redan gått ur det nobla, och kärngarne
sågo ridicula ut».
bornerte Danmark og Europas aabne
Land. Der kendes fra dansk Aandsliv
kun eet fuldstændigt Sidestykke hertil:
den stadige Debat i Johannes
Jørgensens Forfatterskab af den nordiske
Hjemfølelse og Romantik contra den
romerske Disciplin og Klassicisme.
Arbejderne før 1870 indeholdt
undertiden Udfald mod det bestaaende
Samfund, men deres Indvendinger mod
samtidig Litteratur er æstetiske. Imidlertid
havde han allerede 1869 oversat Stuart
Mills Kvindernes Undertrykkelse, og
hans Levned viser, at hans Hoved var
en kvidrende Fuglerede af oppositionelle
Indfald. Paa den store Rejse, hvor han
omgikkes Mill, Taine, Saredo og Ibsen,
fik de oprørske Ideer Form og blev
faste i ham. Rejsen havde givet ham
et Pust af Verdenshistorie : den var
samtidig med den fransk-tyske Krig og
Roms Erhvervelse for Kongeriget Italien.
Han rørte i den Tid ikke meget Bøger,
men saa paa Mennesker, Natur og
bildende Kunst. Da han kommer hjem, er
hans Interesse for Æstetik svækket, og
Forelæsningerne over Hovedstrømninger
i det nittende Aarhundredes Litteratur
blev et liberalt Kampskrift om Aanden
fra den store Revolution 1789, Aanden
fra 1830 og Aanden fra 1848.
Aarene 1871—77 er Brandes’
Agita-tionstid. Som en F"ortsætter af det
attende Aarhundredes Filosoffer kæmper
han i sine Forelæsninger og i sit
Tidsskrift for den frie Tankes Ret og
belyser ved dens Fakkel ikke alene litterære
Tilstande, men ogsaa den bag ved
liggende Virkelighed. Han dels
bekæmpede, dels forklarede videnskabelige,
religiøse, litterære, sociale Fordomme i
Fædrelandet; og denne tydeligt udtalte
Tendens var det navnlig, som skaffede
ham saa megen hjemlig Modstand paa
Halsen, at han i 1877 bestemte sig til
at forlade Landet i en Aarrække. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
