Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Georg Brandes. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pa n L V. R ub o w
gangsmaaden den modsatte: her galdt
det om at gøre sig samtidig med dem,
komme dem saa nær paa Livet som
muligt. Han besad i saa Henseende en
Intuition som erstattede, hvad man i
Almindelighed kalder historisk Sans.
Fortidens Skikkelser var lyslevende for
ham, inden han fremstillede dem for
Læseren. Han greb deres Værker med
samme Iver som nyudkomne Skrifter
og diskuterede med de Afdøde nok saa
livlig som med de Nulevende. Dette
Geni til i en Haandevending at fjerne
Støvet af de gamle Bøger og staa
Ansigt til Ansigt med deres Forfattere
søgte han i de sidste 30—40 Aar at
styrke ved flittig egentlig historisk
Læsning. Men han var ikke Historiker i
Ordets almindelige Forstand.
Arkivstudiet havde ingen Tillokkelse for ham.
Han var tilfreds, naar Andre havde
gjort Arbejdet; da hed det nedladende:
»Lanson har gjort sig den Umag, ved
Hjælp af gamle Numre af Datidens
Aviser, Daily Post og Daily Journal,
at sammensøge, hvilke Skuespil Voltaire
under sit Ophold i England har havt
Anledning til at se» Det interesserede
ham i Virkeligheden kun at efterspore
en Tankes, en Kunstforms, en poetisk
Figurs eller et Motivs Historie, naar
Undersøgelsen kunde tjene til at vise,
hvad hans Helt formaaede at gøre ud
af den. Han kunde heller ikke rigtig
dele en Michelets Glæde over det
For-tidsliv, der steg op fra de gamle
Papirer. Der var i ham et Stykke af en
uforbederlig Klassiker: alle Tidsaldre var
for ham til Syvende og Sidst dog
sammensat af ens Elementer; og den lærde
Detailforskning var ikke hans Sag,
uagtet han, ihærdig Læser som han var og
udstyret med en beget Hukommelse,
besad en meget stor og velordnet
Lærdom. Det var for saa vidt ikke helt be-
1 Voltaire I 213.
tegnende for ham, naar han som Motto
for anden Del af sin Cæsar satte dette
Citat af Fustel de Coulanges, som skulde
tilkendegive den fornemme Forskers
Afstandtagen fra Pedanteriet: »J’appartiens
à une génération, dans laquelle les
tra-vailleurs s’imposaient deux règles:
d’a-bord d’étudier un sujet d’aprés toutes
les sources observées directement et de
près, ensuite de ne présenter au lecteur
que le résultat de leurs recherches. Ön
lui épargnait l’appareil de l’érudition,
l’érudition étant pour l’auteur seul et
non pour le lecteur.» En Sag for sig var
at hans historiske Interesse tiltog med
Aarene, i samme Forhold som hans
kunstneriske Begejstring tog af.
Derimod bevarede han til sit
femog-firsindstyvende Aar Evnen til at sætte
Fagmændene, at sige de mindre, i levende
Forargelse over sin sorgløse
Indarbejdelse af Andres Resultater i sine
Skrifter. Det var ikke for det: han var en
udmærket Benytter, han fandt det han
havde Brug for og brugte det i
Reglen fortræffeligt1; det var bestandig kun
Ting, der skulde tjene hans Fremstilling.
Han søgte jo aldrig at interessere ved
pikante Fund af Kildeskrifter eller smaa
tankevækkende Randgloser, hans Bøger
var altid af een Støbning. Men de
Indsigelser de fremkaldte, var undertiden
ikke uforstaaelige, for han hadede Noter,
og det var tit ret tilfældigt, hvad der
kom med af Henvisninger til
Forgængerne (oftest meget summarisk) og hvad
der blev udeladt. Dette
Petit-Akkom-pagnement forneden paa Siden, som saa
mangt et ærligt videnskabeligt Nuls hele
1 Alene naar han blev tvunget ind paa
Felter, der var ham fremmede, svigtede hans
Skønsomhed; saaledes klikker, trods al anvendt
Ulejlighed, Anvendelsen af de
økonomihistoriske Kildeskrifter i Lörd- Beaconsfield, og af
de militærhistoriske i Julius Cæsar. Derimod
var de teologiske Angreb paa Sagnet om Jesus
ikke fældende.
288
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
