Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Goya. Af Harald Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen
Æslet som Læge. Los
Capri-c ho s.
Misregimente, han levede under, men
var de det? Og vilde de være bleven
modtaget, som de blev det, med ny
Paaskønnelse fra Kongemagtens Side,
hvis de havde været det? Er det ikke
naturligere at søge Forklaringen til dem
i hans egen Natur og i, hvad han i
disse Aar maatte gennemgaa?
Fra Begyndelsen af Halvfemserne
klager han over svigtende Helbred, og nu,
da han er en Månd paa det halvthundrede,
mister han Hørelsen. Uoplagt til at male
og afskaaret fra Forbindelsen med
Omverdenen henvises han som aldrig før
til at øse af sit eget Indre, og at dette,
saaledes som Tiden var beskaffen, ikke
kunde være fyldt med udelukkende
behagelige Indtryk, behøver ikke nogen
nærmere Forklaring. Hvad der maaske
halvt ubevidst havde nedfældet sig i hans
Sind, genfandt han nu i ensom Grublen
som Rædsel og Væmmelse. Betydningen
af de enkelte Billeder kan ofte være
vanskelig at faa fat paa, men
Grundstemningen er ikke til at tage Fejl af. At
væmmes er imidlertid ikke det samme
som at harmes. Det første kan man
undertiden ikke slippe for, det sidste
derimod er ikke uden Forbindelsé med,
hvilken Holdning man bevidst indtager
overfor de Personer eller Tilstande,
hvorfra Forargelsen kommer, og at denne
for Goyas Vedkommende var
Kunstnerens, ikke Reformatorens, synes udenfor
al Tvivl.
Man har ogsaa ud fra sædvanlig
Kunstnerpsykologi villet forklare sig disse
Tegninger som udsprungne af Trangen
til at befri sit Sind, men hvis dette havde
været Hensigten, vilde der ikke have
været Grund for ham til at dekorere
Væggene i sit Hus med Billeder mindst
lige saa uhyggelige. Den
Aandsbeskaffen-hed, der her er Tale om, er saa
afvigende fra, hvad man ellers kender, at
det kan være vanskeligt nok at forklare
sig den tilfredsstillende. Det eneste, man
med Sikkerhed kan sige, er, at denne
Svælgen i det Frygtelige, denne Hærden
sig imod Gru og Grimhed, denne
Opøven sig i at stirre Tilværelsens
Medusaansigt lige i Øjnene uden at forstenes,
var Forberedelsen til og Forudsætningen
for det ypperste i hans Kunst.
Hvor mærkelig uberørt han selv var
af det Uhyggens Mareridt, han forevigede,
viste han ved samtidig at paatage sig
Udsmykningen af Kirken S. Antonio de
la Florida og gennemføre den i den
festligste, venetianske Stil.
Som Belønning blev han 1799 af
Kongen udnævnt til første Hofmaler med
en Løn av 50,000 Realer. Thi hvad man
end kunde udsætte paa det Hof, hvis
Fejl var saa store og saa skæbnesvangre,
eet Fortrin havde det —■ som saa mange
Hoffer av lignende Beskaffenhed — det
savnede ikke Sans for Kunst. Baade
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
