Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - William Butler Yeats og hans Verker. Dramatikeren. Yeats og det irske teater. Av L. Aas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandt meneskene. For at redde disse
er grevinde Kathleen villig til at ofre
sit liv og sin frelse. Hun dør med knust
hjerte, men de onde makter maa vike,
ti hendes fromme og rene aand hører
Gud til.
Yeats har forklaret sit drama rent
symbolsk. Dæmonerne er denne verdens
aand, guldet er verdens tomme flitter,
grevinden betegner den altovervindende
godhet, der seirer selv i tilsynelatende
undergang. Stykkets symbolik, dets stil
og litterære form viser tydelig, at det
skriver sig fra Maeterlincks og det
symbolistiske dramas tid. Der var da ogsaa
de kritikere, der talte om en direkte
Maeterlinckimitation. I Poets of the
Younger Generation tok William Archer
dette spørgsmaal op til en interessant
behandling. Naar han bortser fra, at
Maeterlinck er en væsentlig dramatisk,
Yeats en væsentlig lyrisk aand, fastslaar
han flere slaaende likhetspunkter mellem
de to symbolistiske mystikeres første
skuespil, den barnlig enfoldige tone —
enkel som folkevisen, men dog fuld av
litterær subtilitet og fremstillingen av
menneskene som hjælpelöse væsener,
knuget under vekten av en dypt
melankolsk stemning. Maurice Maeterlinck var
blit introduseret for engelsk publikum av
Archer i 1891, men da var Countess
Kathleen allerede paabegyndt. William
Archer anser derfor tanken om
efterligning med hensyn til plan og
hovedlinjer for ganske utelukket.
Yeats’s næste skuespil The Land of
Heart’s Desire (1894) er en skjøn
alfediktning om en ung kvindes higen bort
fra virkelighetens verden til drömmenes
uendelige rike. Stykket er fuldt av charme
og poesi og vakre, musikalske vers, men
dramatisk er det ikke.
I 1900 utkom Shadowy Waters.[1]
Yeats har fyldt dette verk med sin fineste
kunst. Det er et drømmedikt uten
egentlig handling, et drama uten spor av
konflikt. Alt er her stemning fra hav og
hemmelighetsfuldt mørke. Den evige
længsel efter idealet driver Forgael
utover havet, som ingen lods kjender.
Hans kjærlighet og hans skjæbne har
utelukkende poetisk betydning, ikke
dramatisk. Allikevel har Yeats senere
forsøkt at utarbeide en version av stykket
med scenen specielt for øie.
Yeats drømte utvilsomt om et poetisk
irsk drama. I det raad, han skrev til
forfattere, der vilde indsende stykker til
Abbey Theatre, fraba han sig
propagandaskuespil, diskussionsstykker og
moraliserende dramaer. Det skulde dog ikke
bli slik som han tænkte — hverken
Synge, Lady Gregory eller de andre
irske diktere, som i aarenes løp har git
teatret dets repertoire, kan rigtig
henregnes til den kategori, Yeats oprindelig
ønsket. »Remote, spiritual, ideal» var
Yeats’s program, men det kunde ikke
altid bli Abbeyteatrets.
Fra 1903 og 1904 har vi The King’s
Threshold og On Baile’s Strand. Yeats
har her forladt allegorien og den
mystisk-symbolske drøm. Begge disse
skuespil er direkte bygget paa irske sagn.
Det første handler om en gammelirsk
sangers hevn. Opbragt over at kongen
har sat ham for lavt nede ved sit bord
hevner han sig ved at ta plads utenfor
kongeborgens terskel for at sulte der.
Da dette blev betragtet som en stor
vanære for kongen, maa han forhandle
med sangeren og vise ham større
respekt. I On Baile’s Strand har Yeats
benyttet det gamle, irske sagn om kong
Cuchulain, der uten at vite hvem det
var, dræpte sin egen søn i tvekamp og
derefter i vanvid kastet sig mot bølgerne
og omkom. Yeats har behandlet dette
emne paa en særdeles virkningsfuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
