Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske Bøger
Af Carl Behrens
ER ER INTET VÆRK, som
rager i Vejret, intet Vartegn om
dansk Literaturs Standard. Men
der er meget dygtigt og lovende,
gode Nybegyndelser og gode Forsætter, og
der er friske og duftende lyriske Oaser,
som virker kvægende paa den, der har
vandret gennem Prosaens utallige Ørken-Sider.
Jeppe Aakjaer har udsendt en ny Udgave
af »Rugens Sange» (Gyldendal), der
rummer nogle af de mest stemningsbevægede og
følelsesfulde Vers, han i det hele har
skrevet. Han er blandt de jyske — ja blandt
alle danske — Poeter den ubestridte Fører,
den, der formaar at skabe det
monumentaleste Udtryk for de Stemninger, der
bevæger ham. I Modsætning til Aakjær
savner Martin Andersen Nexø i sine
»Digte» (Aschehoug, Dansk Forlag) Flugt
og Rhytme, og selv Valdemar Rørdam kan
i »Klokkerne» (Aschehoug, Dansk Forlag)
ikke befri sig for den Tørhed, der i de
senere Aar har stækket hans lyriske Flugt. Som
en talentfuld Lyriker viser Per Lange sig i
sin Debutbog »Kaos og Stjærnen»
(Gyldendal). Der er virkelig en personlig Tone
over hans Vers, saa man uvilkaarlig
lytter til disse meget unge Stemninger. Ogsaa
Sigurd Swane gaar i »Sange i Ørkenen»
(Levin og Munksgaard) egne Veje, et
noget tungt, men moderne Gemyt skaffer sig
Udtryk i hans Strofer.
En lyriker som Thøger Larsen viser i
»Søndengalm» (Gyldendal) Tilbøjelighed til
at vandre i nye Spor — den Rejse, han
nylig foretog til Italien, har givet hans
Talent stærkere Farver, udvidet hans
Horisont, idet han tidligere var bestemt jysk
orienteret. Sydens blaanende Himmel,
Bjærge og Mennesker har nu inspireret ham til
en Række Digte, der fortjener en Særplads
blandt danske Digteres italienske Poesier.
■Samtidig har Johannes Jørgensen, der i
Italien har fundet et andet Fædreland, i
Prosadigtene »Isblomster» (Gyldendal) vist,
med hvilket Mesterskab han behandler
Sproget i en kort prosaisk Form, fine
poetiske Tanker i en gennemsigtig
Krystalramme.
Naar man ser, hvor krampagtig den
yngste danske Digtergeneration søger at
tilkæmpe sig nye poetiske Udtryk og
Symboler og med hvor ringe Resultat, maa denne
fornemme Kunst, dette fine Øre for de
sproglige Valører dobbelt beundres.
En Digter som Helge Röde har foreløbig
— Haabet er, at det kun er foreløbig —
svigtet Poesien for Prosaen, for biologiske
Grublerier og Udviklingsproblemer — han
bevæger sig i saadanne Tankegange som
Biologiens Forhold til Aandslivet og
»Pattedyrenes Tandskifte i Udviklingslærens
Lys», i sin nyeste Bog »Den sjette Dag»
(Gyldendal). Paa disse Omraader er han
Dilettant.
Hellere følger vi da en anden Lyriker
Sophus Claussen i hans »Foraarstaler»
(Gyldendal), i hans Tilbageblik paa den
lykkelige »Ungdoms-Religion at tænke ’rigtigt’
om Mennesker», gennem hans italienske
Dage ud i Foraaret, hvor han som en
»Livets Elsker drømmer om Forstaaelse, som
opmuntrer, frikender og skaber ny Skik, nv
Aand og Natur som Fælleseje mellem
Kønnene». Han har ikke glemt
»Kammermusi-ken i det grønne Grenetelt», og selv om
hans oprindelige lyriske Sundhed ikke helt
har undgaaet den aandelige Meldug, som
tynger Digteren Röde, saa ser han dog
fortrøstningsfuldt ud i Fremtiden i Haab om.
at der »gennem Kunst og den aandelige
Stræben skabes et dybere dansk Foraar med
et Pust af Selvudfoldelse, som er Tidens
befriende Vilje».
Af Prosaisterne har Johannes V. Jensen
for en Stund forladt sine store monumen-
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
