- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiosjätte årgången. 1927 /
575

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danske Boger

Samtidig har Anker Kirkeby udgivet en
med dyb Forstaaelse og paa mange gode
Iagttagelser bygget Skildring af Olaf
Poulsens kunstneriske Personlighed (Nyt dansk
Forlag). Læser man denne Karakteristik og
besøger derpaa Mindestuerne i Fredensborg
i den Villa, hvor den store komiske
Menneskefremstiller levede i saa mange Aar,
med deres talrige Minder om hans
utrættelige Kunstnerliv, maa Schillers Paastand om,
at Efterverdenen ikke fletter Kranse till
Skuespilleren, afvises.

Medens Johannes Lehmann i »Svenske
Portrætter» (Pio) har tegnet en Række
hurtigt henkastede journalistiske Rids af
ledende Mænd i svensk offentligt Liv, der især
giver fremmede Læsere god Vejledning, har
Jørgen Bukdahl fortsat sine norske Studier
med »Det skjulte Norge» (Aschehoug, Dansk
Forlag), som aflægger et nvt Vidnesbyrd om
hans kritiske Evne og hans rige Kendskab
til norsk Aandsliv i dets forskellige Faser.
Han behandler med samme Kyndighed
Petter Dass, Asbjørnsen, Moe og Sigrid
Undset, Falkberget og Aukrust. Det er en Bog,
som giver Læseren noget at tænke paa og
paaskynder ham til at udfylde Lakunerne i
Kendskabet til Broderlandets Literatur. Den
er frisk og ung baade i Anlæg og
Gennemførelse.

En ung Kritiker Kjeld Elfelt viser med
sine Essays »Literaturen i Dag» (Nyt
nordisk Forlag) en sikker Evne til kritisk
Analyse og klar Fremstilling —- her er et
Talent, hvis videre Udvikling opmærksomt maa
følges.

Den store Lærer for Nutidens unge danske
Literaturforskere Vilhelm Andersen har
hidtil ikke fortsat sit omfattende
Kulturværk »Tider og Typer», men under Titlen
»Sommer» (Gyldendal) samlet en Række
Tanker og Taler. Han har i de senere Aar
ofte haft Lejlighed til at holde Taler rundt
om i Norden ved store Sommerstævner, og
Berøringen med højst forskelligartede
Tilhørerskarer. Indtrykket af
Naturomgivelserne, af Klima og historiske Minder, der
knytter sig til Stedet, har givet hans oratoriske
Evner Flugt og Farve. Denne lille Bog er
ligesom en Fortætning af Vilhelm
Andersens herskende Evne.

Og samtidig kan en anden Bog nævnes
som typisk for et indholdsrigt og
betydningsfuldt Forfatterskab: Kristoffer Nyrops
»Ordenes Liv» III (Gyldendal), med mange
kloge og sindrige Forklaringer af Ordenes
sproglige Betydning, af denne Betydnings
Variationer, naar det daglige Liv præger
dem — hvorledes Ordene slides, forsimples,
forgroves eller forgyldes. En stor
Videnskabsmand viser her en misundelsesværdig
Evne til at gøre Resultatet af sine
Forskninger tilgængelig for en populær
Læsekreds — »er Lyset for de lærde blot?»

–— — Dansk Literatur i højst
forskellige Ytringsformer er passeret forbi i
hastige Glimt, i broget Kalejdoskop — broget
er just vor æsthetiske Literatur, hvor mange
uensartede Viljer søger — for ikke at sige
famler — sig frem. Uensartethed præger
dansk Digtning som ingensinde før, og man
søger forgæves om de store Linjer, der
udvider Horisonten, om den Indignation, der
skaber Verset.

Alle skriver Vers — Snese Bind af
ufuld-baaren Lyrik kastes paa Markedet, et helt
Forlag synes at have gjort sig til
Specialitet at kreere nybagte Studenter som Digtere
— ikke saa forunderligt, naar en Student
uden nogensomhelst Bogproduktion bag sig
er bleven optaget blandt Statens
Stipendiater paa Finansloven.

Denne hektiske Bog-Overproduktion, der
til Lyriken føjer uhyggelige Repræsentanter
for den evneløseste Bondefortælling, er et
Sygdomstegn — alle vil ind i Templet, og
kun faa er de udvalgte.

Alen disse faa har Vanskelighed ved at
skabe sig Ørenlyd i den Kakofoni, der skal
betyde Literatur.

Alt faar dog en Ende — ogsaa
Debutanternes skingrende Røster vil lidt efter
lidt forstumme til Fordel for de ikke faa
unge, som har noget virkelig alvorligt paa
Sinde og forstaar, at Literaturen ligesom
Talentet er en lang Taalmodighed.

Ogsaa Læserne er taalmodige — de
venter nu paa de Digtere, som kan føre dem
op paa Vidderne, op i den store Stilhed med
evige Ord og mægtige Syner.

575

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:00:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1927/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free