- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiosjätte årgången. 1927 /
742

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B. C. Thoriàksson

rejste de to saa største Delen af Island
i Sommertiden og indsamlede derigennem
Stoffet til den berømte »Ferdabök». Det
maa dog bemærkes, at langtfra alt det
Stof, der saaledes blev indsamlet, blev
optaget i Udarbejdelsen af selve
Rejseskildringen. Dagbøgerne — med deres
Mængder af Optegnelser — gemmer et
Fond af Viden om denne Tids kulturelle
Forhold.

Selvom Kendskabet til
Naturvidenskaberne ikke var videre fuldkomment, og
selv om de to unge Naturforskere kun
var paa Højde med sin Samtid, saa
lagdes der dog ved denne aarelange
Rejse Grunden til alle Grene af den
islandske Naturvidenskab — saavel til
Botanik og Zoologi som til Geologi. Men
man kan rolig tilføje, at hvis det Fond
af Kendskab til disse tre Arter
Videnskab, som udgør Resultatet af den
femaarige Rejse, var den eneste Skærv,
Eggert Olafsson havde lagt til vor
nationale Udvikling, saa var han aldrig bleven
hele Folkets Yndling og de unges
Forbillede. Han vilde da blot have faaet den
Plads, der tilkom ham, som den første i
Tiden af en Række islandske Naturforskere.

Men vi ser, at netop paa disse Rejser
opnaar den unge Videnskabsmand det
hidtil manglende Kendskab ikke blot til
sit eget Land, men ogsaa til sit eget
Folk ja, endog til sig selv. — Han, den
stuelærde, kommer her for første Gang
i intim Kontakt med det levende,
pulserende Folkeliv. — Han lærer Folkets
hele Karakter at kende, dets onde saavel
som dets gode Sider. — Og nu vaagner
han til fuld Bevidsthed saavel om det,
at han selv har alle sine Rødder i dette
Folk, som om sit Kald som Søn af dette
Land. Og her aabner der sig for ham det
Virkefelt, de Opgaver, til hvilke han fra
nu af vier alle sine Kræfter. Og her finder
vi Grunden til, at Eggert Olafsson med
Rette er bleven en islandsk Nationalhelt.

Lad os kaste et Blik paa de Forhold,
der møder vore unge Naturforskere under
deres Rejser. — Først, naar vi indser
Arten af disse Forhold kan vi forstaa den
stærke Indflydelse, der udøvedes paa et
ungt, modtageligt og poetisk Gemyt, som
Eggert var det. — Ved
Aarhundredskiftet 16—1700 var Island bleven
hjemsøgt af store Landeplager. — Nu er vi
henved Midten af det 18. Aarhundrede

— og alting er begyndt at rette sig igen.

— Men, saa vendes Bladet. — Fra
1752-1759 — netop i de Aar Eggert berejste
Island — dør der 9700 Mennesker af
Hunger — eller saadan noget som hvert
8ende Menneske —- et talende Tal! —
175S er der vulkansk Udbrud. Katla spyer
Hd og Aske over vældige
Landstrækninger; 55 Gaarde forsvinder under Aske
og Lava, foruden Ødelæggelser af
Græsgange og Høhøst viden om. Den samme
Sommer ligger der Havis op til
Nordlandet helt hen til den 3dje September

— hvad der betyder, at ingen Skibe kan
hidføre Madvarer til Menneskene, at
Kulden forhindrer selv de haardføre islandske
Græsarter i at vokse, ja end ikke en
Baad kan sættes i Vand for at fange Fisk
til Føde. — Udsigterne for den kommende
Vinter er da ret mørke. — Og dog skulde
der endnu en Lidelse til. — Da der endelig
kommer Skibe med Mel og Kornvarer,
er en stor Del af disse fordærvet —
saaledes at en Mængde Mennesker blev syge
af at spise det. —

Saaledes er de ydre Forhold! Men
hvorledes er de indre Forhold? —
Hvorledes er det islandske Folks aandelige
Tilstand paa dette Tidspunkt ? — Folket
deles i to Partier, dem der fortvivler —
og dem, der opildnes af Ulykkerne. —
Og man maa indrømme, at dem, der
fortvivler, udgør langt det største Antal.

— Ja, Overvægten er saa stor, at paa
den anden Side staar der faktisk kun
nogle enkelte Mænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:00:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1927/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free