Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Theodor Kittelsen, født 1857—død 1914. Av Helge Thiis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helge T hi i s
Værten er vittig.
bragte med sig en duft av eventyret, det
store fremmede, av fjerne land og deilige
kyster. De stængte halvmørke sjøboderne
hvor man bare hørte rottepip og
småbølgernes klukken under gulvet, var fulde
av mystik og eventyr og herlige at gå
på opdagelsesfærder i. Og i byen gik
originaler omkring, gubber og kjærringer,
til guttenes skrækblandede, grusomme
forlystelse.
Kittelsen var ikke gamle karen før
han klorte læsebøkerne og skolepulten
fulde av karikaturer av byens raringer:
kræmmere, fiskere og bryggesjauere med
de forunderligste klængenavne.
Faren døde da Theodor bare var 11
år gammel og moren sat igjen i små
kår, men fik da endelig bragt sønnen
frem til konfirmation, og så fik det være
slut med kunstnergrillerne hans Theodor
mente moren: »Det går ikke an for en
stor lang gut at gå hjemme og dra sig.»
Og så kom han i lære hos en gammel
fusker i urmakerfaget, og blev sat til
at børste væggelus og kingelvæv bort
fra utslitte slagur som var gåt i baklås.
Men længselen efter at bli noget stort,
bli kunstner, sat altid og gnaget i bringen
på Theodor som elsket det frie og
ubundne liv i pakt med naturen, og den
fik ham til at slite sig løs og reise ind
til Kristiania. Men det blev nok ingen
utvei til kunsten, til tegneskole og slike
griller, det blev slit og halvsult fra morgen
til kveld hos en plankestryker. Og
tilslut rømte han en vakker dag tilbake
til mor sin igjen. »Men Herregud da
Theodor, kommer Du alt igjen da! Du
har nå vei aldrig gjort noget gält?»
Så var det at ta fat pa urmakerlæren
igjen, men denne gang hos en dygtig
fagmand i Arendal, en invandret tysker,
som satte stor pris på den våkne gutten
og gjorde alt hvad han kunde for at
blæse nyt mot i ham og styrke ham i
hans stolte kunstnerplaner. »Do blir
aldrig oremager i din lif, Do sitter bare
ond drymer». Den energiske og
godhjertede tysker fik da også tilslut
interessert en av Arendals udmerkede
patriciere for Kittelsen og hans utdannelse
som kunstner. Det var Diedrik Maria
Aall, far av direktør Hans Aall ved
Norsk Folkemuseum. Han lot Theodor
kalde til sig, og mens glædestårene trillet
nedover guttens ansigt fortalte han ham
at nu skulde han hjælpes ind til
Kristiania og gå på malerskole.
Ver dell lönn er ikke
anderledes.
Norske folke- og huldreeventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
