Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Hippolyte Taine. 1828—1893. Af Paul V. Rubow - I. För Forfatterskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pa ul V. R ii b o tv
Behandling vei snarere Læseren Lyst til at
gøre nærmere Bekendtskab med denne
aandrige Kender af Bøger og Filosofier, hvis
Sprog unegtelig har sine svage Sider, men
er mærkværdigt ved Slægtskabet med det
skønne gamle Fransk fra det syttende
Aarhundrede.1 Taine, som i sin Forskning var
saa objektiv, skrev morsomt nok aldrig bedre
end naar han var inspireret af en Smule
Sym-eller Antipati; han danner i saa Henseende
et lærerigt Modstykke til sin Elev Georg
Brandes, der var subjektiv nok, men heldigst
som Forfatter naar han arbejdede med
Emner der lod ham kold.
Stilen i denne fortryllende Bog minder
fjernt om den i Kierkegaards Afsluttende
uvidenskabelig Efterskrift, drilagtig,
insul-terende, sorgløst bevægende sig mellem de
vanskeligste Abstraktioner og de lystigste
Indfald. Her fortælles, hvordan Royer-Collard
»købte en Filosofi» for 30 sous og med
Indførelsen af Thomas Reid stiftede den franske
spiritualistiske Skole. Her skildres
Indtrykket af den første Læsning af Maine de Biran
paa en ung Mediciner i rue Mazarine:
Aa er det Dem. Jo det er en dejlig Bog. Navn
lig klar! Generer De Dem ikke? Uf dette
skrækkelige Galimatias, dette Virvar af Abstraktioner,
dette Krat af metafysiske Tidsler! Det er en
Lækkerbidsken for deres Aand, hvad? Og saa ler man
ad Tyskerne’ Gid jeg var i Berlin og hørte paa
Udviklingerne af Substansbegrebet. De er lysende,
lette, behagelige i Sammenligning med dette her.
Hverken nøjagtige Kendsgerninger eller distinkte
Exempler, aldrig en tydelig Tilrettelægning af
Emnet, Svinkeærinder til Højre og Venstre igennem
overflødige Citater og uvæsentlige Spørgsmaal, store
Ord som slaar Hovedet i Stykker. Hvad skal man
forstaa ved Immediationen, den sensitive Tilværelses
sammensatte Modi, Substansens Absolutte? Det er
en nydelig Stil! Kan de forstaa den? Det Menneske
er imprægneret med Skolastik, han sveder
Barbarismer ud, han anbringer dem selv i sine Bogtitler.
Se en Gang; hvor er dette klart: Svar faa
Argumenter imod den umiddelbare Opfattelse af en
Aar-sagssammenhæng mellem den oprindelige Vilje o^
Bevægelsen, og imod Afledningen af et almengyldigt
og nødvendigt Princip fra denne Kilde. Hænger
Eder, Duns Scotus, Albertus Magnus, arme
Doktorer fra Middelalderen! Her kommer vi i det
nittende Aarhundrede med en Uddrager af
Kvintessens, som kan sige Sparto til jer Allesammen.
Her lægges endelig i den mest usnobbede
1 Cousin var fra et illitterært Hjem, lærte først
som halvvoxen at læse, og kastede sig da med
Begejstring over Klassikerne. Hans talte og skrevne
Sprog kom altid til at smage af dette
grundlæggende Bekendtskab. Det er i al Fald den eneste
Forklaring jeg kan give af dette mærkelige Forhold.
Jargon de største Dybsindigheder i Munden
paa »den tykke Matematiker som ryger Pibe».
Thi Bogen er ikke blot angribende og
karakteriserende, den indeholder i
sammenrullet Form Taines Erkendelsesteori, Psykologi
og Metafysik. Og i de sidste Afsnit, der som
Descartes’1 bekendte Skrift kaldes De la
methode, udkastes en ny Filosofi.
Imod Spiritualisterne, der lægger
Aarsagerne eller Kræfterne uden for den
erfaringsmæssigt givne Verden som en Slags særlige
Væsener, og mod Positivisterne, der ligeledes
skyder Aarsagerne uden for Erkendelsens
Rækkevidde og indskrænker Videnskabens
Opgave til at formulere Love, vil han opstille
sit eget Aarsagsbegreb: Aarsagernes Række
og Kendsgerningernes Række falder sammen.
En Tings Aarsag er, efter Taine, den Lov
eller herskende Egenskab hvoraf den kan
udledes. Efter denne Lære falder Begrebet om
virkende Aarsag sammen med Begreberne om
Hensigtsaarsag, Existensgrund og logisk
Grund. Distinktionen mellem Aarsag og
Betingelse er ligeledes ophævet. Det er da ikke
helt med Urette man har fundet Taines
System ubevægeligt. Ogsaa i hans historiske
Teknik træder et forstenet, matematisk Element
ind. Men Taines matematiske Studier, som
efter hans eget Udsagn2 ikke gik vidt, har
ikke været bestemmende for dette Træk i hans
Tænkning. Han har sin Aarsagslære fra
Spinoza, den eneste af de mange Tænkere han
har studeret, som han ubetinget har erkendt
for sin Mester. Det er ham, han har knyttet
sig til fra sin første Færd, og til hvem han
ogsaa fører sin litteraturhistoriske Metode
tilbage. Allerede i Fortalen til Bogen om
Li-vius skrev han: »L’homme, dit Spinoza, n’est
pas dans la nature comme un empire dans un
empire, mais comme une partie dans un tout,
et les mouvements de l’automate spirituel qui
est notre ëtre sont aussi réglés que ceux du
monde matériel oü il est compris».
Som Middel til at finde Tingenes Aarsag
og herskende Egenskab angiver Taine altid
et og det samme: Abstraktionen. Det
Begreb er det kardinale Punkt i hans Filosofi.
Han behandler det indgaaende i denne Bog,
atter i et lille Skrift Le positivisme anglais
fra 1864 (senere optaget i den engelske
Litteraturhistorie), og begrunder det paa ny
’ Hvem Taine i øvrig ikke led, maaske ved
Reaktion mod Cousin, der forgudede ham.
2 I Brev til Sainte-Beuve, Nouveaux Lundis
VIII 1867, p. 77.
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
