- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiosjunde årgången. 1928 /
215

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Hippolyte Taine. 1828—1893. Af Paul V. Rubow - II. Forfatterskabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hippolyte Taine

og Massivitet tiltrak ham ved en Slags
Valgslægtskab.

Ikke mindst ser man hans Sympatier i
Udvalget og Behandlingen af Stoffet.

Det er de fuldblodige, kraftige og
hensynsløse Personligheder som han bedst forstaar
og gør mest ud af. Renæssancen falder bedre
ud for ham end det attende Aarhundrede. Og
inden for Renæssancen er det de svært
væbnede der har hans Forkærlighed: den lærde
og arrogante Ben Jonson ligger bedre for
ham end det behændige Verdensbarn
Shakespeare.

I den klassiske Epoke af Englands
Aands-historie fortsætter han den lidt fjendtlige
Undersøgelse af l’esprit classique, som han
havde begyndt med Afhandlingen om
Racine, og som senere skulde blive noget af en
fix Idé hos ham. Derfor bliver Swift hans
Helt og Pope hans Syndebuk: i sin
Anmeldelse af Værket anvendte Sainte-Beuve et
halvhundrede Sider paa at rehabilitere den
engelske Klassicismes Stormester efter
Taines haardhændede Behandling. Hans egen
Skrivemaade føles beslægtet med Miltons og
Swifts: Forkærligheden for de mange
Kendsgerninger, der rykker frem i Geledder;
folden drøje Argumentation, der ikke skyer
groteske Midler til at indprente sig i den
tungnemme Læsers Hoved; for Ord og
Billeder der tænder Fantasien eller faar
Indvoldene til at røre sig. Ingen læser uden
Beundring og Medfølelse og Gru hans smaa
Afsnit om Swift, den patetiske
Demonstration af Retten og Vrangen paa den store
begunstigede og ulykkelige Aandsbeslægtede af
Taine. Og saa forstaar han at holde den
bevægede og til sidst næsten mørbankede Læser
— rettere Tilhører og Tilskuer — fangen til
Finalen, hvor alle Traadene knyttes i Knude
og ligesom med en lille ufølsom Gebærde
tilkastes Publikum: »Som Filosof imod al
Filosofi har Swift frembragt det virkelighedstro
Epos, en alvorsfuld Parodi, følgestreng som
en Geometri, troværdig som en Rapport paa
Embeds Vegne, urimelig som en Drøm,
tiltrækkende som et Eventyr, skæmmende som
en Karklud om Hovedet paa en Gud. Saa
stor er Swifts Kval og saa stor hans Kraft.
Efter Synet af et saadant Skuespil snører
Ens Hjerte sig sammen, medens man gribes
af Beundring; og man siger til sig selv, at
et Palads er smukt, endog naar det brænder.

En Kunstner vilde tilføje: især naar det
brænder».1

Histoire de la litterature anglaise har en
mærkelig Plads i fransk Lærdomshistorie.
Som ægte Filosof var der ingenting Taine
skyede mere end at gælde for Lærd. Men han
var det selv, og hans Hovedværk gaar ind i
den lange Række engelske Studier som hører
til den franske Tænknings ejendommeligste
Frembringelser i det nittende Aarhundrede
og senere. Hans vigtigste Forgængere er
Guizot, Statsmanden, den filosofiske
Historiker, hvem Taine har tilegnet sit Værk og
skildret i et af sine interessanteste Essays;
Augustin Thierry, den romantiske
Historieskriver, af hvis Stil Taine ikke er
upaavir-ket; Montégut, hans umiddelbare Forløber,
hvis Domme stundom gaar igen hos Taine,
der paa en Maade har gjort ham overflødig;
og den gamle aandrige Lærde og Causeur
Philaréte Chasles, som i sin Tid med Ære
havde konkurreret med Sainte-Beuve i
Studiet af det sextende Aarhundredes Frankrig,
og hvis graciøse Skrifter til Englands
Historie og Litteratur ikke aldeles falder
igennem ved Sammenligningen med hans yngre
og stærkere Medbejlers Værk.

Taines Bog blev som litteraturhistorisk
Haandbog slet og ret klassisk, endog i
England, hvor man ikke havde noget Tilsvarende
og heller ikke har faaet det senere. Den
talrige Skare af franske Anglicister fra de
sidste Menneskealdre er hans Fortsættere; de
er paavirkede af ham og har reageret rigeligt
mod ham. Taines Arbejde som Bærer og
Forøger af en stor Tradition har sat skønne
Frugter. Det er nok at minde om Navne
som Joseph Texte, Jusserand, Cazamian
og Legouis. Den Række Arbejder der hvert
Aar utgaar fra de litteraturhistoriske
Værksteder i Paris og andensteds i Frankrig, med
engelske Emner, har allerede bidraget til at
omforme Litteraturstudiet ogsaa i England.
Ja en engelsk Lærd udtalte for nylig i
Lite-rary Times, at ikke blot Kritikken, men ogsaa
og i nok saa høj Grad selve Skønlitteraturen
vilde komme til at bære Mærker af denne
franske Aandspaavirkning.

Hvad der giver Bogen dens franske
Karakter over for ældre og nyere Behandlinger
af samme Emne, ved Englændere,
Hollændere eller Tyskere, er den strenge Overhol-

1 Hist. de ta litt. anglaise, 5:me éd. IV 82.

215

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:01:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1928/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free