Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ibsenjubilæet på teatrene i Oslo. Av Helge Krog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jacob Nilsen —Falk, Thorolf Klouman—Gulstad, Ellen Isefjær—Svanhild.
Fot. Mollerstad.
Kjærlighetens komedie, j;e akt.
Centralteatret.
Ib se nju bilæet på teatrene i Oslo
Av Helge Krog
ER ER en viss risiko forbundet
med å feire et slikt drabelig
jubilæum, som det vi nu er
færdig med — ihvertfald når det
gjælder en digter, som ikke er skrinlagt i
filologenes mausolæer, en digter hvis ord og
tanker vi fremdeles har bruk for, en digter
som idag og imorgen bør være en levende
kraft iblandt os, og hvis åndelige gjerning
endnu på langt nær er tilendebragt. Risikoen
ved Ibsenjubilæet bestod i at det let kunde
git os avsmak for Ibsen, så vi for kortere
eller længere tid, i simpelt selvforsvar, hadde
stængt ham godt inde i bokskapet blandt
andre pragtindbundne, ærefrygtindgydende
klassikere.
Der er jo for almindelige mennesker noe
på forhånd avskrækkende ved kanoniserte
digtere, og der var grund til å frygte at
en hel ukes ustanselig Ibsenrus, som enhver
anden klækkelig rus, vilde bli efterfulgt av
en dagen derpå — månge dager derpå.
Slik vilde det sikkerlig også gåt, hvis
den feirede digter hadde vært lyriker eller
romanforfatter. Han vilde blit begravet
under et stort skred av officiel begeistring, og
det vilde kostet mange av os tid og møie å
få gravet ham ut igjen. Mindeartikler og
festtaler er jo — med sjeldne undtagelser
— en lumsk gift, hvormed man snigmyrder
dem som har overlevet sin egen død og atter
og atter lægger dem i graven. Utallige var
mordforsøkene. Men alle anslag var
fruktesløse. Hvorfor? Fordi Ibsen ikke var
forsvarsløs. Han var ikke lyriker eller
romanforfatter, men dramatiker. Han kom selv
tilorde. Han talte sin egen sak — hver aften,
fra sin prækestol, fra scenen. Og hans stem-
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
