Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F r. B ir k e l-S m i th
som benyttes heri, netop er imellem dem,
vi kender som Skillingstryk fra den Tid.
Fra Slutningen af det 18. Aarhundrede
skriver sig ogsaa et Par Oversættelser af
Bellmaniader, nemlig Franckenaus af Fr.
S. No. 6 (»Se göd dag, min vän . . .») og
Jens Kragh Høst’s af Fr. Ep. No. 35
(»Bröderna fara väl vilse ibland . . .»).
Ældre end begge disse to Oversættelser
er imidlertid en, der er optaget, men
ganske vist som original, i den allerede
omtalte Visebog fra 1783.
Det er Bellmans Digt til Gustav III 19.
August 1772, der er »omdigtet» og
lokaliseret saaledes:
Saa lyser din Krone nu! Kong Christian
dobbelt dyr
Og dit Folk nu med Taarer til dig flyer,
Gud og Kong! Gud og Kong er danske Folkets
Trøst.
Synger hver og een
Kong Christian er vor Far, Kong Christian er
vor Far.
I Europa vi under saa ædel Monark
Saa frydefuld, saa kongelige Dyder, saa stærk,
Hvo vil ikke kysse dit Spiir i din Haand,
Hvo vil ikke leve og dø i dit Land.
Vi hylde dig, vi følge dig, endog i Døden blive
Kierlig, trofast og sand
Vor milde Konge leve han
Vor milde Konge leve han!
Den originale Tekst hos Bellman lyder:
Så lyser din krona nu, Kung Gustaf, dubbelt
dyr,
Och ditt folk nu med tårar till ditt hjerta det
flyr . . .
s Gud och kung» år folkets röst.
Är svenska folkets röst .
Sjung en hvar:
Kung Gustaf är vår far!
Europa, beundra en så ädel monark,
Så kunglig, så vitter och i dygder så stark!
Hvem vill icke kyssa din spira, din hand!
Hvem vill icke lefva och dö i ditt land!
Vi följe dig,
Vi hylle dig,
Och in i döden blir vår kärlek dyrbar och
sann . . .
Vår milde kung, lefve han!
Det er ganske morsomt at se, at
Oversætteren ikke alene har haft svært ved at
forme Rim og Rytme; men ved
Misforstaaelser grundet paa Ukendskab til Svensk
er Indholdet blevet fuldstændig
usammenhængende og meningsløst. Læg f. Eks.
Mærke til b e u n d r a, der gengives : v i
under, og kärlek, der er blevet
kærlig. Man maa antage, at Hensigten
har været bedre end Resultatet; men i
øvrigt kan man jo ikke nægte, at en Hyldest
af denne Art er mere passende overfor
Gustav III end overfor en Konge som
Christian VIL
Udover disse enkelte Spor søger man
—■ som før sagt — forgæves efter
Bell-mansdigte i de talrige Vise- og
Klubsangbøger, der udkom her hjemme i
Decennierne omkring Aar 1800.
Som et Kuriosum, der dog sikkert ikke
har haft nogen som helst Betydning for
Kendskabet til Bellman her i Landet, kan
det anføres, at 1. Del af Kexéls Bacchi
Han d-B ibiotheque eller Nya
Tidsfördrif på Gäldstuvan
blev trykt i Heising fir 1784. Heri findes:
Handlingar Rörande Bacchi
Co neu r s. Författade och
betl ä g i t meddelte af vår
Svenske Anacreon at införas i
dessa Samlingar ... (o: Fr. S.
No. 47—54) ; men man tør nok betvivle,
at nogen i Danmark har vidst, hvem der
skjultes under Navnet »vår Svenske
Anacreon».
I det hele taget maa det sikkert anses
for givet, at Bellmans Navn var ukendt
her indtil Jens Kragh Høst i »Minerva»
1794 udgav sit »F o r s ø g til en
Udsigt over de skjønne
Videnskabers Skjæbne i S v e r
i-g e». Han omtaler her Bellman som en
Digter med Lune og Vid, men anker over
at »alt for ofte maa Sædelighed og
Velanstændighed vige for et lystigt Indfald».
Allerede Aaret efter — ved Bellmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
