Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bell m a n o g D a n m a r k
I det Skumle
Mellem Humle,
Themaskinen luer blank,
Og den Søde
Henter Fløde,
Sneehvid klædt og rank.
Hvor blev Mille?
Tys! tistille!
Faldt hun? Ja, det troer jeg nok.
Fik hun Skoen ?
Jo, jeg to’en
Med min Spanskrørsstok.
Ligesom hos Chr. Winther er det dog
kun en ganske forbigaaende
Bellmanspaa-virkning, man mærker hos Aarestrup; hans
forfinede erotiske Gemyt brød andre
Baner i Poesien.
Langt mere intens var Indflydelsen fra
Bellman paa Carl Bagger, hvis Livsførelse
jo ogsaa har mange Lighedspunkter med
Bellmans i den utæmmelige Given sig hen
i Øjeblikkets Nydelser, men ogsaa i
»Bagslaget», den tungsindige Tanke paa Livets
Forkrænkelighed :
. . . Du var selv en Blomst saa frisk og frodig
og nu visner Du sørgmodig!
Navnlig i to af sine Digte har Bagger
med ganske stort Held givet
Efterligninger af Bellman. Det første er
»Promenaden om Natten» (1834), hvor to Studenter
gaaende hjemad i en mild Rus
smaasnak-ker gemytligt:
Søren, saa kom da nu Søren, min Ven!
Søren, nej det var da Fanden til Drikken.
Kom, lad os slentre ad Gaderne hen, —
Og saa hold op med den Hikken. —
Kom, lad os vandre, til fire den slaaer
Vi og to Ruse, vi udgjør jo fire.
Kors, det er svært, saa Du vaklende gaaer,
Øinene døsigen plire . . .
Endnu tættere op mod Forbilledet kom
han i Arthurs Drikkevise fra Min
Broders Levnet (1835):
Heisa, vor Krofa’er, nu er jeg kommen hjem,
Men hvor er vei Gutterne mine?
Op nu med Tøiet og Flaskerne frem,
Jeg vil have de fineste Vine!
Skaal, min Ven,
Skænk i Glasset igjen,
Kald paa alle vore gode Mænd!
Munden er tør, mine Been ere ømme,
Jeg har seilet, men nu vil jeg svømme,
Skaal for Dig og for alle,
Hvem vort trofaste Lag vi kan kalde.
Drik tilbunds, mine Gutter,
For i Aften vort Møde jeg slutter!
Den citerede Sang synges ved et Gilde,
der fortsættes med Efterligning af
»Bacchi Ordenskapitel», idet Arthur til sine
Venner uddeler Titler som f. Eks.:
Hertug af Genever, Prins af Cognac etc.
Foruden disse to Digtere, der
paavirkedes i deres Digtning af Bellman, er der
maaske Grund til at nævne en tredie
udenfor den Heiberg’ske Kreds, som vei ikke
i sin Produktion viser direkte Indflydelse
fra Bellman, men hos hvem meget af
Fredmanssangenes Skønhed utvivlsomt
har bundfældet sig. Det er St. St. Blicher,
der i 1836 besøgte Stockholm. Han
overværede da en Bellmansfest, og den gjorde
et saadant Indtryk paa ham, at han skrev
Digtet »Djurgården» (»Svithiod»
1837), der former sig som en Hyldest
til Bellmans Minde.
Et stort Opsving fik Kendskabet til
Bellman her i Danmark ved de
skandinaviske Studentermøder mellem 1840 og
1850. De danske Studenter besøgte 1843
Upsala og kom derved Fredmanssangene
paa nært Hold. Megen Beundring og
Interesse vakte de, og allerede samme Aar
— den 20. December — holdtes her i
København i »Det skandinaviske Selskab» en
»Bellmansfest». Ved denne Lejlighed blev
der afsunget en Del af Bellmans Sange,
og desuden holdtes to Foredrag om
Bellman; det ene om B.’s Liv af Carl Ploug,
den betydeligste og ivrigste Forkæmper
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
