Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F r. Birke t-S m i t h
i sit Flor. Carl Ploug var her en af de
ivrigste Talsmænd for denne Kultus, og
viser det bland andet i sine »Vers til
Bellman’ske Melodier ved
den nye Studenterforenings
Forestilling den 15. Febr.
184 5», hvor han fører de Fredman’ske
Personer frem paa Scenen; han gør her
—- i Overensstemmelse med den
almindelige Misforstaaelse — Bellman og
Fredman til den samme Person; han lader
Fredman være Folkedigteren, som siger:
»Hos Sangernes Drot
Jeg var i hans Slot;
Sin Krands han mig gav
Den kimser jeg af» .. .
og et andet Sted :
»Ned jeg nu til Folket gaaer,
Det min Sang dog bedst forstaaer
Til din (3; Gustav Illrs) Priis jeg Harpen
slàaer
Hvor de samles glade ...»
En naturligere og mere vellykket
Paavirkning end i denne Pastiche viser Ploug
i adskillige Drikke- og Soldeviser,
væsentlig skrevne til Brug for
Studenterforeningen og med Benyttelse af Bellman’ske
Melodier. Bland disse kan nævnes: »Sold
mine Drenge, hvordan gaar
Kommersen?», »Sold A c a d
e-micum», ... Dec. 1843, »Saa nu er
den Aften gaaet». Desuden
benyttede Ploug i sine Atellaner Bellman’ske
Melodier og anslog den samme
Bellnian-inspirerede Tone.
At Studenterne næsten betragtede
Bellman som en af deres egne, viser ogsaa den
Visebog, som Hostrup, Ploug og
Liebenberg i 1848 udgav til Brug for
Studenterforeningen, hvori der findes ikke mindre
end 8 Bellman’ske Sange optaget,
jævnsides med Viser af Baggesen, Rahbek, P.
A. Heiberg, Zetlitz, Ploug, Hostrup, Chr.
Winther m. fl.
Allerede adskillige Aar før dette
Tidspunkt havde det danske litterære Publi-
kum imidlertid modtaget de første
sceniske Arbejder af den danske
Studenter-digter, som mere end nogen anden før
ham gjorde Bellmans Tolle til sin, lod
Teksten glide naturligt indenfor
Dagligtalens Former og paa sit store Forbilledes
Vis smæltede Ord og Melodi sammen til
eet. Allerede 1839—40 havde J. C.
Hostrup skrevet Lystspillene »D e n
gamle Elsker» og »D en t r
e-d i e», hvoraf det første benytter to
Bell-mansmelodier, nemlig Fr. Ep. No. 39
(Storm och böljor tystna ren) og Fr. S.
No. 62 (Aldrig ett ord!); i sine senere
Komedier benytter Hostrup stadig
Bell-mansmelodier i stor Udstrækning (ialt 35.
hvoraf alene i »Gjenboerne», 1844, 5 og i
»En Spurv i Tranedans» 10).
Det er dog ikke Antallet af benyttede
Melodier, som i første Række viser
Bellmans Indflydelse paa Hostrup. Nej, hans
Maade at udarbejde Teksterne paa og
Resultaterne heraf dokumenterer den i langt
højere Grad. Hostrup fortæller selv
herom i sine »Erindringer fra min Barndom
og Ungdom». Allerede som Skoledreng
begyndte han at spille Guitar, og som ungt
Menneske —• inden de skandinaviske
Studentermøder — lærte han sig Bellman’ske
Sange til sit eget Guitaraccompagnement.
Studentermøderne satte yderligere Fart i
hans Interesse for svensk Litteratur, og
Livet i Studenterforeningen fremkaldte
fra hans Haand mange Viser, der viser
Paavirkning fra Bellman; disse og hans
Studenterkomedier gjorde ham til den
danske Students Digter par excellence.
Om sin Maade at digte sine Sange og
Viser paa fortæller Hostrup selv:
Jeg har fra min Barndom baaret en stor
Rigdom af Melodier i mig og ved den Lethed,
hvormed jeg lærer dem, har jeg stadig forøget
Tallet. Naar jeg saa under Udarbejdelsen af et
Sangspil skulde bruge en Melodi, fandt jeg den
næsten altid hurtigt i min Beholdning og det
skete kun meget sjældent, at jeg maatte lede
lidt i Nodehæfter eller tage min Tilflugt til en
3°4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
