Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Birket-Smith
efter Dommernes Skøn ikke tilstrækkelig
»videnskabeligt» behandlet, og Prisen blev,
tilkendt C. F. Rosenberg for hans
Afhandling.
Naar man nu læser denne præmierede
Besvarelse (den tryktes i Schouws: Dansk
Tidsskrift, 1850), maa man — med et
mildt Udtryk — forbavses over, at
Dommerne : Sibbern, Molbech og Abrahams,
kunde finde den værdig til nogensomhelst
Belønning.
Efter at have brugt den første Snes af
de halvthundrede Sider til forlorent
dybsindige, filosofiske Udgydelser om
Kunstarternes indbyrdes Sammenspil og til
æste-tisk-metafysisk Polemik — alt i dialogisk
Form — kommer Rosenberg endelig til
Bellmans Digtning; i denne finder han:
ikke blot en mægtig Rørelse af det evige
Alliv umiddelbart givende sig tilkjende
igjennem, eller rettere, selv constituerende en højst
særegen Form; men saadan som Livet just
rører sig hos ham er det netop betinget mere
hos ham, end hos nogen anden moderne
europæisk Digter af Kunstens Forhold til
Christendommen.
Længere henne fortsætter Rosenberg:
Kunstneren skal ikke være blind for nogen
Ting i Livet, men skal uagtet det Onde, som
han seer og maa tage med op i sin Skildring,
fornemme og lade Andre fornemme den Gnist
af Guddommen, det evige Liv, der rører sig j
Grunden af det Hele . . . Men det er kun de
Reene af Hjertet, som skulle see Gud, og dette
klare Syn, denne dybe Harmonie imellem
Kunstneren og Tilværelsen og igjennem den
med Gud . . . bliver uundgaaeligen forstyrret,
naar der ikke er en fuldkommen Ro i Sindet,
en fuldkommen Velvillie og Glæde, der altid
siger til den forfængelige, larmende, moralske
Reflektion: »Herren er i sit vældige Tempel;
ti stille for hans Ansigt!»
Senere udtaler han:
Solen i Bellmans Verden, som drager alle
de frodige Væxter op imod sig, fremkalder
Billedernes, de overgivne Sammenligningers
brogede Blomster, som giver Alt sin rette Skik
og Belysning, det er den Christelige
Følelse, der gaaer igjennem alle Digtene; . . ■
idet han skildrer os Verden, d. v. s. den
Verden, den særegne Natur og de Mennesker, han
havde for, gjør han det i christelig Aand, om
han end aldrig udtrykkelig peger hen paa selve
Christendommen, Den dybe christelige Følelse
er det, der ligger til Grund for hans Humor
og hans Musikalskhed,
Efter at have citeret et Par Vers af Fr.
Ep. No. 81 (Märk, hur vår skugga)
skriver Rosenberg:
. . . der ligger i denne vemodige Skjemt ved
Graven ikke Haan og Ligegyldighed for Liv
og Død og Menneskers Sorg og Glæde, men
en inderlig Følelse af, at der er noget Højere
end baade Liv og Død, over hvilket vi ikke
skulle forglemme disse, men som lærer os at
vurdere dem rigtigt. Denne Kjærlighedens
bevægede Ro, om jeg saa maa kalde den, er nu
aldeles utænkelig uden som Følge av
Christendommen . . . Det vi kalde Humor og navnlig
Bellmans, er en Udstrømning af
Christendommens Aand . . . det Musikalske hos Bellman,
ogsaa den Ejendommelighed havde sin Grund
i det Christelige . . . Som Udtalelsen af de
reent sandselige Bevægelser i Mennesket, af
Stemninger, kan altsaa Musiken kun være
opstaaet indenfor Christendommen . . . Bellmans
Digte blive derfor ogsaa et Middel til at bevare,
om end ubevidst, den christelige Følelse,
hvoraf de var gjennemtrængte, i det Publikum, de
saa levende maatte interessere ... og dette
Punkt er af Vigtighed, fordi han derved . . .
faaer en national Betydning for det
skandinaviske Norden ... I Tydskland har
Philo-sophien ført til Slethed og Ugudelighed, i
England har Dampmaskiner og
Handelsspecula-tioner havt en lignende Virkning, i Frankrig
have baade Philosophie og Industrie og Poesie
og Regjering og Nationalcharakteer
sammensvoret sig mod Religion, Moral og
Skjønheds-følelse, der omfatter alt andet Godt og Ædelt.
1 Norden har derimod den ene Sandhedens og
Skjønhedens Helt staaet ved Siden af den
anden og baade direkte og indirekte virket til
at styrke og pleie de gode Spirer i Nationerne,
og Bellman har ikke bidraget Mindst dertil og
vil sikkert bidrage Mere . . .
Man vil af de her fremdragne Citater
kunne dømme om, hvorvidt Rosenberg har
formaaet at karakterisere Bellmans
Digterejendommelighed ; at hans Opfattelse
er original kan man ikke nægte; men man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
