Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellman og D anm ar k
faar unægtelig nærmest det Indtryk, at
Rosenberg har arbejdet baglæns:
Resultatet, en Bellman, der ikke alene var
idealiseret — efter »fosforistisk» Opskrift —
men ogsaa »forklaret» i kristelig Aand,
var givet paa Forhaand, og for at faa
Præmisserne til at passe er Mening,
Handling og Hensigt i Bellmans Poesi presset
og fordrejet, smuldret og formet i den
Grad, at der ikke bliver en ærlig
Bell-man’sk Blodsdraabe tilbage. Og det maa
udtrykkelig paapeges, at det — efter
Rosenbergs egen Udtalelse — ikke er
Bellmans religiøse Poesier, der er lagt til
Grund for Betragtningen, men tværtimod
den bakkantiske, — som altsaa skal være
en Udstrømning af Kristendommens
sande Aand!
At Rosenberg for at forme en
Bell-mansskikkelse efter sin Smag ogsaa gør
Vold paa Kendsgærninger i Bellmans Liv,
kan ikke forundre; han siger f. Eks. »Som
Ældre erholdt han et lidet Embede, som
han forvaltede med Troskab og
Redelighed, og — hvad der er vigtigere —
Lejlighed til at komme i Berøring med
Kongen og med de højere Kredse, hvorved
en Mangfoldighed af Kundskaber og
Anskuelser strømmede til ham, som udvidede
hans Blik paa Livet.»
Vi ved alle, at Bellman ved Siden a j
den herlige Fredman’ske Digtning har
skrevet adskillige religiøse Poesier, og at
han med sit overfølsomme Gemyt ogsaa
til Tider havde svære religiøse
Anfægtelser ; men det berettiger ikke til en saa
kolossal Misforstaaelse af
Bellmansdigt-ningens Karakter og Væsen.1
Reaktionen mod denne opstyltede og
misvisende Æstetisering maatte
naturligtvis komme; og den kom fra en Månd,
1 For Retfærdighedens Skyld maa det dog
siges, at Rosenberg senere (1862) i »Dansk
Maanedsskrift» 2. Bd., i en Omtale af Carléns
Udgave, viser en langt sundere og rigtigere
Opfattelse af Bellman.
der stod udenfor Studenternes Kreds, som
ikke hørte til »Herrerne i Aandens Rige»,
men som til Gengæld ejede sund Fornuft,
Humør og udpræget musikalsk og
digterisk Talent.
Erik Bøgh, der fødtes 1822, blev
1841 dimitteret fra Johnstrup
Seminarium; han havde imidlertid ingen Smag
for praktisk Lærergærning, og de
følgende Aar flakkede han om i Danmark,
Sverige og Norge, mest som Medlem af
rejsende Skuespillerselskaber. 1843 ved den
danske Udgaves Fremkomst stiftede han
Bekendtskab med Bellman, og da han
havde Tid nok, lærte han sig alle Epistlar
og Sånger udenad. Det har vei været
hans Mening paa sine Rejser at foredrage
dem, og det har nok ligget hans Tanke
fjærnt, at denne Kunnen skulde faa saa
gennemgribende Betydning for hans egen
senere Produktion. Allerede fra hans
første Virksomhed som Vaudeville- og
Skuespilforfatter føler vi Paavirkningen fra
Bellman. Ikke alene ser vi ham benytte
Melodier fra Fredmarisdigtningen (i
Nytaarsnat 1850: 4, i Kalifen
paa Eventyr: 3), men ogsaa i
Texten sporer vi tydelig Indflydelse herfra;
han har af Bellman lært de kunstfærdige
Rimfletninger, han har lært
»hovedsagent-lig. at hente sine Melodier fra ældre fransk
Musik eller fra nyere Komponister, som
i Stilen slutter sig till denne», og ikke
mindst har han lært at ordne Versenes
Fødder efter Musikens Rytme.
Erik Bøgh gjorde selv Rede herfor i
en Artikel »Et Digterportræt» i
»Folkekalender for Danmark 186 3»,
og i Virkeligheden findes her
Grundelementerne for en rigtig Besvarelse af
Universitetets Prisopgave, den som Rosenberg
saa aldeles ikke magtede.
Artiklen begynder med en Skildrihg af
Bellmans Liv, væsentlig efter Carléns
Biografi (i Udgaven 1862) ; men derefter
søger Bøgh at give en Karakteristik saavel
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
