Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Tendenser og Problemer i nye norske Romaner. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tendenser og Problemer i nye norske
R o m aner
Av Charles Ke n t
NUT HAMSUNS nye Bok1
maa efter Forfatterens eget
Utsagn sees i Sammenhæng
med Markens Grøde. Digteren
fører os til Nordland igjen, til en fattig
Bygd, hvor »alt laa i Dvale»:
»Det var ingen Foretaksomhet, ingen Fremfærd
hos nogen, Menneskene levet fra Haanden til
Munden. De smaa Jordlapper var med Græs, med
Potet og Byg, Buskapen gik om Sommeren i
Utmarken og stod om Vinteren paa Baas, det var saa
evig og uforanderlig. Børn lærte det samme som
deres Forældre kunde, intet mindre og intet mere,
og Dagene gik, Livet gik. Naar Mandfolkene hadde
rodd Lofotfisket om Vinteren og berget den lille
Avlingen ind om Høsten, saa hadde de gjort sit,
den øvrige Tid var uten Betydning, hvad skulde
de ta sig til? . . . Aa, de var saa låte, til Bunden
Dagdrivere, de drog sig fra Stue til Stue og pratet
med hverandre, ledige, søvnige og sultne. De gik
til Kirke for at spørre nyt.»
Det er tydeligvis en Nabobygd til
Nybyggernes Avdal, som vi husker fra Markens
Grøde — et Hjemsted for gamle Dages
troskyldige og stilsikre Liv, hvor alt var
bestemt ved Skik og Vedtægt; Livet som det
levedes, før Pengehusholdningen avløste
Naturalhusholdningen. Ganske vist: i Markens
Grøde blev Livet paa den avstængte
Bondebygd skildret med dithyrambisk Flukt:
tilbake til Naturen! Bare den som kunde følge
dette digteriske Evangelium, hadde Haab om
at undgaa den sykelige Utilfredshet som
følger med Arbeidsdelingen og
Pengehusholdningen, og som faar sit typiske Utslag i
Trangen til at maale sin Pengeindtægt med
andres. •—■ Men i de citerte Ord fra
Indledningen til Landstrykere, er det ikke Hamsun
som taler for egen Regning; den ironiske
Tone gjengir det gjængse Handelsmandssyn
paa de Bygder som savner økonomisk
Fremdrift. Det er et fjernt Ekko av en Røst som
alt engang før har uttalt sin Dorn om den
1 Landstrykere (Gyldendal).
Hamsunske Romantik: den tidssvarende unge
Kjøbmand Coldevin i »Segelfoss By», som
sa:
»Somme Mennesker synes om at leve i Fortiden.
De er stok blinde, men de gaar med faste Øine, de
faar endog et Uttryk av Visdom i dem, fordi de er
saa faste. Disse Mennesker burde eie en 0 i havet,
de vet ikke, at Livet er Dagslys og Handel og
Artilleri.»
I Landstrykere konfronterer Hamsun disse
to Livssyn paany. Formelen fra Markens
Grøde var ham i Længden en altfor billig
Løsning av Problemet. Han vet jo, at der
maa findes andre Folk i Landet end
Jordbrukere og Fiskere; og selv Jordbruk og Fiske
er underlagt Forvandlingens Lov, den
tekniske Utvikling gjør ogsaa dem til
kommercielle Bedrifter. Der trænges Handelsaand i
Samfundet, og denne Aand maa vækkes av
Folk som har vært ute i Verden og seet sig
om, og netop derved faaet Evne til at
sammenligne og kombinere, og Lyst til at skape
om paa Samfundet.
Her er et Problem: Det eneste værdifulde
Liv, det er altsaa det rotfaste Liv i nær
Sammenhæng med Naturen. Men den som
kommer ut i Verden, langt nok ut i Verden
til at se, at den hjemlige, troskyldige Sæd og
Skik slet ikke har noen absolut Gyldighet,
han er jo netop av dem som efter hamsunsk
Sprogbruk »slæper Røttene efter sig». Han
er et mindreværdig Individ i og for sig,
men dette hans Liv kan allikevel ha Værdi
for det Samfund han virker i.
Op i Dvalelivet i den avstængte Bygd
kommer det en Dag en slik Månd. Alt fra sine
første Aar er han forutbestemt til sin
Skjæbne som Undtagelsesmenneske: han er
forældreløs og som Barn blir han bortsat
først paa en Gaard, saa paa en anden.
Hjemfølelsen er svak i ham, og saa kommer han
tilsjøs og langt bort fra Bygden og Hjemlan-
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
