Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Oplevelse og Digtning. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplevelse og Digtning
efter længere Tids Forløb atter udgivet en
ny stor Roman Mands Himmerig
(Gyldendal), et Opgør med Nutidens Danmark,
skrevet med samme kølige Overlegenhed, der
prægede hans Cyclus De Dødes Rige.
Pontoppidan er en bitter iagttager af Livet, han
ser, hvorledes Menneskene hvirvles afsted i
en vanvittig Narredans, i hvilken de sætter
al Eftertanke til Side, kun forfølgende deres
laveste Instinkter og tommeste Formaal.
Bogens Atmosfære er Uvejrsluften før og
under Verdenskrigen, og i skarpe koncise
Træk skildrer Pontoppidan Tilstanden, som
den viser sig baade ud fra den enkeltes og
fra Flertallets — en stor Bladredaktions —
Opfattelse. Hvad nytter det, at den enkelte:
i dette Tilfælde den for Pontoppidans
Menneskeskildring saa typiske Magister Thorsen,
stiller sin ideale Fordring til Sandhed og
Retfærdighed. Idealerne trampes ned af
søm-beslagne Sko, de har ingen Værd overfor
de falske Profeter, hvis Røster lyder
skingrende og overdøvende alle andre paa Børs, i
Rigsdag, paa Bladredaktioner. Selv den
hellige Eros er ormædt.
I denne Verden maa en Magister Thorsen
bukke under, hans Livssyn er der ingen, som
forstaar. Hyklerne triumferer.
En ætsende Bog, skrevet med
Pontoppidans sikre Haand, kunstnerisk opbygget og
gennemført, saa Form og Inhold dækker
hinanden. Det er velgørende at læse en
moderne dansk Roman, hvor Fremstillingens
Kunst raader, et Værk, hvis Støbning er saa
mandig og overlegen som her. En 70-aarig
Mester, som stolt holder Linjen fra sin
Manddomsgærning.
Som Fortæller har Otto Rung naaet en
fremskudt Plads i vort yngre
Forfatterkuld. Han er den udprægede Novellist,
han forstaar den vanskelige Kunst at
sammentrænge en bevæget Handling indenfor
den korte Ramme. Hverdagen og dens
Dusinmennesker er ikke hans Sag. Han
opsøger Undtagelsesskikkelserne: Tyve og
Røvere, dem som Rettens Sværd rammer,
dem, som lever Livet farligt — for at
fremhæve Særtitlerne paa de tre Bind
Noveller (Gyldendal), han nylig har samlet.
Det er en usædvanlig spændende og
underholdende Læsning. Rung er en suggestiv
Forfatter, der ejer den sjældne Evne at kunne
»fabulieren». Han ligner ikke sine danske
samtidige, bevæger sig i et helt andet
Niveau end disse. Det bestandig borgerlige i
Romanen er ham en Pest — han interesserer
sig for den menneskelige Psykologi og
Pa-thologi, for de forvredne, forkuede og
forkvaklede Mennesker, for dem, i hvem
Mekaniken har lidt Brist, saa de er noget for
sig selv: For de ensomme og forladte, for
Projektmagerne og Svindlerne, for
Vaneforbryderne og for dem, der vover det store,
dristige Kup.
Rung er, foruden at være Novellist og
Romanforfatter, kgl. dansk Embedsmand —
tidligere Sekretær i Byretten, hvor han
kunde følge den celebre Alberti-Affære paa
nærmeste Hold, nu i Højesteret, hvor mange
ejendommelige og spændende Retssager
glider ham forbi. Hvilken Kilde for en
Romanforfatter at øse af, hvilket Stof for den
fødte Novellist.
Og han formaar at øse af Kilden uden at
den plumres, og at behandle Stoffet,
saaledes at det fødes paany under hans Haand.
Han ævner at lægge det tilrette under
stigende Spænding hos Læseren, han bruger
ikke lange og kedsommelige Forberedelser
og Indledninger, han griber, som en tysk
Klassiker har sagt, sit Emne i Struben.
Dette er en uhyre Fordel for Novellisten,
som skal koncentrere sig, en Egenskab, som
mange, der kæmper fortvivlet med Stoffet,
maa misunde Rung. Han er den moderne
indstillede Skribent, som anspændt har fulgt den
nye Tekniks Vidundere paa forskellige
Felter og indarbejdet alle disse mærkelige
Opfindelser og Undersøgelser i sin Digtning.
Han er da en Forfatter, der egner sig for
Radioens, Flyvningens og den talende Films
Tidsalder. Han træder disse Opfindelser i
Møde med deres egne Midler, og Læserne
staar overfor en Skribent, som ikke
kommer fra et verdensfjærnt Lønkammer, men
staar midt i Dagens Strid og Splid, en Månd,
der kan tale med dem om de Ting, som
ligger dem paa Sinde, og fortolke Fænomenerne
i moderne Aand.
Der er en hektisk Farve over Rungs
Noveller, de er blevne til under mange
Atmosfærers Tryk, og man læser dem i samme
Febertemperatur, i hvilken de er skrevne.
Medens dansk fortællende Literatur ellers
er tung i Gangarten og bevæger sig
indenfor de engang afstukne Grænser, er der paa
Dramaets Omraade en og anden
Landvinding at bemærke. Johannes Buchholtz har
i Skuespillet Skænk mig Fjender
(Gyldendal) i Lægens Skikkelse tegnet en Månd ud-
S6S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
