Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
Nu maa man sidde stille i Lovens Kassematter
og dømme smaa Paternitetsafifærer —
og dyrke Hjemmets Hustru og kysse lidt Godnat,
mens hun i Lovens Arm vor Troskab ærer.
Og give sig til Kende i smaa beskedne Vitser
en Lørdagsaftenstund i Selskabslivet —
ved lidt Tomat med Æg, lidt Sild og reven Ost
og saa en enkelt Pilsner — det er Livet.
En hel Satire er der ikke kommet ud af
denne Roman, men noget mere: en
besynderlig menneskelig og hed Bog, der er en
Digters Værk. Bogen lover godt for den
kommende Tid, mest i selve Skildremaaden ;
den psykologiske Forklaring er maaske ikke
altid fuldt ud tilstrækkelig. Naar det
gælder Beskrivelsen, har Digteren fænomenale
Evner, han kan skildre et Menneske ved
Hjælp af et Par Beklædningsgenstande, en
Stok og en Hat — og Manden er levende.
Han har samme Evne som Barnet og
Negeren til at se det vigtigste og det mest
afgørende ved en Person med første Blik. Det
er ikke tilfældigt, at han et Sted nævner
Henri Rousseau og van Gogh som sine
Ynd-lingsmalere, »de var jo Pattebørn og
splittergale». Han har saaledes lært hos det
moderne naivistiske Maleri. Den lyriske Evne,
man finder i Verset er ogsaa naiv, medfødt
eller genial — det er ligegyldigt, hvilket
Ord, man vælger —; han forstaar at
beskrive med selve Ordenes Lyd, faar
Verset til at brumme og summe, noget helt
andet end de enkelte Ord vil. Det er en stor
Del af Strofens Komik. Hør paa denne
Strofe f. Eks:
I Skovens svale Skygge rumsterer Gummibiler
med Sugehorn og store Blæsebælge —
og Fattigdommens Fodfolk kan gratis se dem køre
og faa sig lidt bestøvet Luft at svælge.
Med sin Roman har Digteren ramt noget
i en ny Ungdom, dens Længsel efter større
Menneskelighed og mere Umiddelbarhed i
Glæde over saavel Salmen som den gamle
Klud. Naar vi er blevet træt af Kunstneri
og Kunstfærdighed, saa finder vi her den
velgørende Naivetet og en Fryd ved den rene
Tegning uden Farvelade, den enkle, rørende
Streg, som Barnet kradser ned paa et Papir.
Er Schades Digt satirisk, kan man vel
kalde Johannes Weltzers Lyrik for
patetisk. Han er ogsaa naiv i sin Kunst og i den
Form, han har valgt sig. Lyriken føres her
saa nær op til sin Oprindelse som muligt,
frisk, barnlig og følsom taler den med gode,
Johannes We 11 z e r.
nænsomme Ord. Det bedste, den ved
at synge om, er det store Hjerte,
Godhed og det lyse Sind. Vi betegner hans
Opfattelse som romantisk, Uroen, alt det
flyvende og usikre, er ham saa kær, og det han
helst tegnede var Livets Arabesk. I Parentes
kunde man gøre opmærksom paa at det da
ogsaa er ham, der har leveret den bedste
Oversættelse, vi har paa dansk af Goethes
Werther, f. Eks., plastisk i Sproget og
naturlig — kan man sige moderne? — i sine
Billeder.
De Mennesker vi traf hos Digteren i
Prosabogen Vandring mod Gud (1923) og
i Menneskehjerte (1923) var egentlig blot
Børn, og Verden var deres, fordi de
havde Barnets Gemyt. De forstod at gribe det
væsentlige, de havde en forbavsende kort
Hukommelse, Livet var altid rigt med
Sollyset i de tidlige Morgener, med
Ejendomsglæden ved alle nye enkle Ting ... en
malet Stol, et Bord, et hvidkalket Værelse.
For Digteren var Ordet det samme som selve
Tingen, Ordet er ikke som for os andre et
Symbol, et Tegn i Luften. Han fornyer i
nogen Grad Ordet for os, ikke blot ved sit
Ordvalg og Sprogets Rytmik, men ogsaa
ved den Glæde, han forstaar at gemme i sit
Vers ved det nyopdagede Menneske, en
Glæde, der er endnu større, i sin poetiske
Virkning, fordi den skal overvinde hans
sære, vemodige Livsangst. Det, der gør hans
Lvrik patetisk, er Ynglingens Tro paa
Idealet, ja, kort og godt: Idealet! Her ligger
hele hans lyriske Kraft. Svagheden i hans
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
