Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nikolai Astrup. Av Alf Harbitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Astrup
Den nye p r æ st e g a a r d e n. i ç i o.
Oberst Astrup, Oslo.
og der er ikke myndig klang i koloriten.
Etpar interiører er blit overlæssede og
brogede.
Da kommer intentionen klarere frem i
nogen landskapsstudier fra hans senere
aar. Det er de øde fjeld som i hans
ungdom, men nu bygger han dem op med en
haard plastik, saa flate og form rigtig
faar spille ut, og farven er nok ikke brysk,
den toner i lyset, men staar allikevel
karakteriserende, bestemt og maskulin. Bare
nogen faa landskaper har Astrup malt paa
denne maate, men han gik altsaa veien helt
frem, fra ung følsomhet og mystik til
mandig saklighet og arkitektur.
De fleste synes at den første Astrup
er den rigtige. Da skiller han sig ut fra
alle andre, da har han den svulmende
naturpoesi og trolldommen og mystikken og
den lyriske stemning og farvesløret og alt
det som kunsten ellers gik forbi. Kanske
har de fleste ret. For der var en digter
i Astrup, og digteren kom ikke til orde
som før, da han gav sig til at arbeide med
de nye formale værdier i kunsten. Men
til gjengjæld fandt han nu mangt og me-
62 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
