Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Memoirer og Skildringer. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Me mo ir er o g Skil dr ing er
Af Carl Behrens
/ # i YSKE og- amerikanske Romaner
/ har bemægtiget sig den danske
/ Læseverden. Forlagene
reklame-rer paa moderne amerikansk Vis
med Remarque og Feuchtwanger. Theodor
Dreisers 1,000 Sider tager Luven fra megen
kvindelig Romanhusflid. Det er et Læseaar,
og Læsetaskerne svulmer af de tykke Bind.
Der skal ikke lyde et ondt Ord om
Remarque og Feuchtwanger, af hvilke den
sidste indfandt sig personlig og understregede
sin Succes, hædredes ved Fest paa sit
kjøbenhavnske Forlag og læste op af en
kommende Roman i Foreningen »Freunde
deut-scher Literatur», medens hans om Oplagenes
Størrelse konkurrerende Landsmand af
Sygdom blev forhindret i at fremstille sig for
den danske Læseverden.
— — — — Saa flygtede man fra saa
megen Reklame og Trompetklang til den
stille »Klause», hvor literaturhistoriske
Undersøgelser og Memoirer hviskede om en
ganske anden Tidsalder, hvor en Forfatter
ofte maatte kæmpe sig til Blods eller til
Døde overfor et Publikums eller et helt Folks
Sløvhed.
Fra gulnede Bøger og støvede
Tidsskrifter huskes Navnet Peter Ludvig Møller,
40ernes skarpeste Kritiker, M. Goldschmidts
Ven og Medarbejder i »Corsaren», St. St.
Blichers Beundrer og Forkæmper paa en
Tid, da Hovedstadens Intelligens rynkede
paa Næsen af Landsbypræstens Noveller.
Han blev ogsaa grebet af Hebbels
Personlighed, da den stejle holstenske Digter i
Vinteren 1842—43 gæstede Kjøbenhavn. Møller
redigerede et lille hurtigt glemt Tidsskrift
»Arena», udgav den æsthetiske Aarbog
»Gæa», viste sin kritiske Forstaaelse og
kyndige Vurdering af literære Værdier baade
i »Kritiske Skitser» og i »Det nyere franske
Lystspil», som hædredes med Universitetets
Prisbelønning, men gled saa ud. Han levede
sine sidste Aar i Frankrig, ofte under
haarde Afsavn, men i Kontakt med mange af
Peter Ludvig Møller.
Tidens literære Personligheder. Han døde
ensom paa et Hospital i Rouen, uden at have
opnaaet sit Livs store Drøm om at blive
Professor i Æsthetik ved sin Fødebys
Universitet.
En halv Snes Aar efter hans Død
offentliggjorde Vilhelm Møller i sit
betydningsfulde Tidsskrift »Nyt Dansk Maanedsskrift»,
Gennembrudsmændenes første Organ,
adskillige Brudstykker af P. L. Møllers efterladte
Artikler og Undersøgelser, der yderligere
vidner om hans kritiske Bedømmelses
Sikkerhed og Omfanget af hans Kundskaber.
Menneskeligt træder denne Kritiker, der
kan betegnes som Georg Brandes’ Forløber,
en sen Eftertid i Møde i en af Bibliotekar
Julius Clausen udgivet Bog »En Kvindes
Kærlighed» (Gyldendal), som bringer
Brevvekslingen mellem P. L. Møller og en ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
