Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Memoirer og Skildringer. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Memoirer og Skildringer
dersen, Henrik Hertz, Chr. Winther er
Pa-ludan-Müller saa godt som ikke kendt som
Brevskriver. Hans Brevveksling er bleven
tilbageholdt. Derfor virker denne lille
Samling saa overordentlig fængslende. Den
bringer os nærmere denne kølige, forbeholdne
Digter, som man ser for sig asketisk
spase-rende i de høje mørke Alléer i Fredensborg
Slotshave med sin blege uskønne Hustru
under Armen. Brevene viser os ham i
Kontakt med Livet og med Samtiden, der baade
drog og frastødte ham, men som han dog
skildrede i sin Alderdoms store, lidet læste
Roman »Ivar Lykkes Historie».
Den gamle Skandinav Frederik Barfod
havde i sin Søn Dr. med. H. P. B. Barfod
fundet en Arvtager, der trolig delte hans
Sym- og Antipatier. Dr. Barfod viede sine
sidste Aar til Udgivelsen af det store
Me-moireverk »Minder fra gamle grundtvigske
Hjem», hvis syv Bind bringer et
overordentlig rigt Stof af personalhistorisk Art til
Belysning af det Liv, der levedes i de
Præstegaarde og i de Hjem, hvor de Grundtvigske
Idéer var et levende Kildevæld.
Værket er nu bragt til Ende med et ottende
Bind, som indeholder Dr. Barfods egne
Erindringer: »Minder fra et langt Liv» (G. E.
C. Gads Forlag). Ved at blive indlemmede
i denne Samling giver Bogen den en smuk
og værdig Afslutning. Meget havde den
alderstegne Læge oplevet i sit lange Liv, som
omfattede store Omvæltninger i dansk
Politik og Samfundshistorie. Det gamle
Kjøbenhavn med dets idylliske Omgivelser værnede
hans Ungdom, Aaret 1864 med dets bristede
nationale og nordiske Forhaabninger
bestemte hans Manddom, Bekendtskabet med mange
nordiske Personligheder gav hans Idéer
deres varme Tone. Selv den, der paa væsentlige
Punkter er uenig med Dr. Barfod i hans
Livssyn og i hans Sympatier, særlig naar
disse gælder dansk Indenrigspolitik i
Est-rupiatets Tidsrum, læser dette Memoirebind
med Opmærksomhed, fordi det indeholder en
bevæget Iagttagers Bidrag til dansk Historie
i alvorlige Øjeblikke. Det er
Fædrelandsvennen og i mindre Grad Politikeren, der
præger »Minder fra et langt Liv» med den
fine og bevægede Stil.
En samtidig af Barfod, Historikeren Dr.
Alexander Thorsøe, har efterladt sig
»Erindringer», som hans Hustru nu har udgivet
(H. Aschehoug og Co. Dansk Forlag).
Professor Knud Fabricius indleder Bogen med
at gøre opmærksom paa, at den fører os ind
»i Tresernes og Halvfjerdsernes aandelige
Brydninger» og udreder de Spørgsmaal, som
bevægede Samtiden, »sindigt, overbevisende
og klart». Deri har Fabricius Ret, men som
Læser maa man dog beklage, at den livfulde
og aandeligt bevægede Dr. Thorsøe ikke
tidligere i sit Liv havde begyndt
Nedskrivningen af sine Erindringer. Da var Resultatet
sikkert blevet fyldigere og righoldigere. Thi
hans Hustru meddeler, at han, allerede kort
Tid efter at have taget fat paa
Nedskrivningen, pludselig blev angrebet af en
Hjertesygdom, der tilsidst gjorde ham ude af Stand
til selv at skrive. Resten af de Erindringer,
som nu er blevet udgivne, skyldes derfor
Forfatterens Diktat, og derved forklares
Uensartetheden af og Formløsheden i det
meddelte.
Men de Bidrag, Thorsøe yder til
Skildringen af de skæbnesvangre Aar 1863 og 1864,
viser hans Evne som historisk Fremstiller.
Hans Karakteristiker af de tre
Universitetslærere Schiern, Allen og Velschow er
ligesaa omhyggelig udførte som Billederne af
Andræ og P. Vedel. Hans Meddelelser om
det Glücksborgske Dynasti læses med samme
Opmærksomhed som hans Øjebliksskildring
af Berlin under Kongressen 1878.
En Personlighed, som Thorsøe har
anvendt særlig Omhu paa at karakterisere, er
H. L. Martensen. Han ser ham som den
strengt monarkisksindede Månd med
Forkærlighed for Stænderinstitutionen, som en
Personlighed, der følte varmt og stærkt for
den store Arbejderklasse, men indtog en
antipatisk Holdning overfor den moderne
Liberalisme og dens politiske og økonomiske
Principper.
Ogsaa andre danske Tænkere som Hans
Brøchner, Sofus Heegaard og Rasmus
Nielsen nævnes — Thorsøe fremhæver den
Betydning, Brøchner fik ved at indføre
Filosofiens Historie som et nyt Fag. Grundigt
Studium og selvstændig Opfattelse præger
ham paa dette Omraade. B rudet mellem
Rasmus Nielsen og Sofus Heegaard, da denne,
efter Nielsens Opfattelse trofaste
Meningsfælle vendte sig mod »Grundidéernes Logik»
og fandt dens Forfatter som Filosof i
aabenbar Modsigelse med den sunde Fornuft,
bliver koncist fremstillet af Thorsøe, hvis
Erindringer faar deres Værdi mere ved
saadanne hurtige Strejflys over Tidsfænomener
end ved selve Skildringens nøje
Udarbejdelse.
Henved en Snes Aar yngre end Thorsøe
637
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
