Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Fra Grønlands Middelalder. Af Poul Nørlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Nor lund
Det moderne Ig a l i k o.
hvor Bispesædet har liggel.
Middelalderhistorie er Gissur
Thorvaldsen, som siden af den norske Konge blev
gjort til Jarl over sin Fødeø. I 1253
fejrede Gissur paa Gaarden Flugumyre paa
Nordisland sin Søns Bryllup med en
Datter af en anden islandsk Stormand, Sturla
Thordsøn; Bryllupet er blevet uhyggelig
berømt ved den Mordbrand, som
afsluttede det, og hvorved 25 Mennesker omkom,
blandt disse Brudgommen.
Sagaen skildrer os udførligt dette
Bryllup, der nævnes som det prægtigste
Gæstebud som paa den Tid har staaet paa
Island. I Festen deltog mere end 200
Mennesker, der sad bænket i 6 Rækker ved
Siden af hinanden, og det er saa heldigt,
at vi endog faar at vide de nøjagtige
Maal paa Gildestuen, vel nok fordi de har
forekommet Fortælleren særlig
imponerende. De er omsat i Meter ca. 12.2 x
5.6 m. eller godt 68 m2, og det vil altsaa
sige, at Rummet kun har været godt halv
saa stort som Gardarbispens Hal. Endnu
staar i Throndhjem bevaret den norske
Ærkebisps middelalderlige Festsal
(»Herresalen»), som kun har været 3 m.
længere og i ’/s m. bredere end den grønlandske.
Ogsaa det Landbrug, som har været
drevet ved Bispegaarden, kan vi gøre os
visse Forestillinger 0111 gennem Ruinerne,
og vi maa i Sandhed imponeres over den
store Bedrift, der saa grelt kontrasterer
mod de nuværende Forhold. Foruden et
Utal af mindre Stalde til Faar og
Geder, Heste og Svin har der været to store
Kostalde, den største 75 m. lang, der
tilsammen har kunnet rumme over hundrede
Køer. Vi tør vel gaa ud fra, at Staldene
ikke er bygget større end Forholdene
krævede; men det er en Gaade hvorfra
man har skaffet Vinterfoder til alle disse
Kreaturer. Der er her et meget
interessant Problem, at forklare hvorledes hele
denne Bedrift overhovedet er tænkelig,
hvis de Vilkaar, Naturen byder, ikke
dengang har været gunstigere end nu. Men
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
