- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionionde årgången. 1930 /
71

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Fra Grønlands Middelalder. Af Poul Nørlund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Grønlands Middelalder

det er et Spørgsmaal, som jeg ikke skal
beskæftige mig med her, da det er
optaget til Undersøgelse af andre
Videnskabsmænd. Uanset om hvorledes den er
tænkelig, er den imidlertid faktisk, og
dermed maa vi slaa os til Taals i denne
Sammenhæng. Der har ganske vist for
Høslet-tet været forbeholdt en indhegnet
Hjem-memark (Tun) paa ikke mindre end 15
ha., hvor Kreaturerne ikke maatte græsse
om Sommeren, men største Delen af dette
Omraade er nu ganske goldt og giver ikke
mange Læs Hø. Et Par store
Græsnings-folde har man ogsaa indhegnet. Tilsammen
er der bygget Indhegninger af ca. 1,200
m.s Længde, allesammen låve men til
Gengæld meget svære Mure af mindst 1 m.s
Tykkelse, som det maa have kostet lange
Tiders Arbejde at faa bygget op.

Ruinerne paa Gardarsletten taler da
deres ganske tydelige Sprog, hvor ødelagte
de nu end er. De tegner Billedet af en
kraftig og foretagsom Befolkning, fuld af
Mod paa Livet og parat til at tage fat paa
det Arbejde som skulde gøres. Og givet
er det, at for at skaffe gode eller blot
taa-lelige Vilkaar for et grønlandsk Landbrug,
har der maattet arbejdes og hænges i;
gratis giver Naturen kun lidt fra sig paa disse
kolde Strøg. Biskoppens Folk har heller
ikke Sommeren igennem gaaet og drevet
som stavnsbundne Bønder hjemme ved
Gaarden, medens Kreaturet var paa Græs
og kunde passes af nogle faa. Derom
vidner bl. a. de talrige Hvalroskranier, som
(lukkede frem overalt hvor vi gravede; de
er Minder om Sommerens store
Fangstrejser, ofte Hundreder af Mile bort,
Nordpaa langs Grønlands Vestkyst eller rundt
om Landets Sydspids 0111 paa den
farefulde, is-belejrede Østkyst, paa Jagt
efter Havets store Dyr, hvoraf man fik
de kostbare, eftertragtede Handelsvarer
som hidlokkede de europæiske Købmænd:
tætte Skind, svære Huder og fremfor alt
de hvide Tand-Varer af Hvalros og Nar-

Trækors fra en Grav paa
H e r j o l f s n e s.

Herpaa magiske Runeindskrifter.

hval, der solgtes over hele Nordeuropa som
Elfenben. Selv Peterspengene til Paven i
Rom betalte Grønlænderne med
Hvalrostænder. Hvalroshuderne blev skaaret ud
i smalle Strimler til Reb og var de bedste
Ankertouge, som fandtes; ogsaa det var
en stor Artikel paa det nordeuropæiske
Marked.

Jeg har i de senere Aar gravet ved to
Pladser, der hver for sig tegner typiske
Billeder af den grønlandske
Nordbokultur: Herjolfsnes, hvorved en af de bedste
Havne og Handelspladser var, og
Bispesædet ved Gardar, Bygdernes kirkelige og
kulturelle Centrum. Det var disse to
Faktorer, den gensidige Vareudvexling og den
kristne Kirke som bandt de grønlandske
Bygder til den europæiske Kultur paa
Trods af’ det store, farefulde Hav som
skilte dem.

71

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:59:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1930/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free