Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Domkirken i Nidaros. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
Domkirken i Nidaros
sten — kanske den ældste stenkirke i
landet — for at de dyrebare levninger av
hans far skulde bevares sikkert og
söm-melig. Resterne av bygningen fins endnu
under brandvakten i Trondhjem.
Olavs bror Harald Haardraade (1046—
66) fuldförte bygverket, men har
aabenbart ikke fundet det godt nok. Paa
sand-mælen ved elven hvor en kilde var
sprunget frem efter at den hellige konges
legeme hadde hvilet der hin vinter, lot han
bygge en stor ny stenkirke, som han viet
til jomfru Maria. Sandsynligvis, men ikke
sikkert blev martyrkongens kiste fort dit.
Længe blev den ialfald ikke staaende der.
Haralds sön Olav Kyrre (1069—93)
oprettet nemlig et fast biskopsæte i byen og
fandt det derfor nödvendig at opföre en
kirke som svaret til de fordringer man
kunde stille til en katedral og som
söm-met sig for Sankt Olav, den nye
bispestols selvskrevne beskytter. Istedenfor det
lille trækapel som var sat op over selve
gravpladsen, reistes der like ved siden av
Mariakirken et gudshus, som efter alt at
dömme har været enskibet med et lavere
og smalere kor og solid bygget av tykke
graastensmurer. Langhuset svarte
nærmest til midtskibet i det nuværende
langkor. Og koret laa hvor höikoret staar, med
alteret paa det senere alters plads. Efter
engelsk skik blev denne katedral likesom
vore andre biskopskirker indviet til
treenigheten, men kaldtes gjerne Kristkirken,
sagtens fordi Kristus var den mest
fremtrædende person i guddomen. Paa
höi-alteret i denne kirken fik Olavs skrin sin
nye hædersplads.
Imidlertid vokste det kristensamfund
som Sankt Olav hadde grundlagt heroppe
i det barske Norden. Det blev stadig
ster-kere og efterhaanden saa mægtig at paven
i 1152 gjorde Norge til en egen
kirkeprovins med Nidaros som selvskreven
hovedstad, hvor den geistlige fyrste,
erke-biskoppen, fik sit sæte, i den nærmeste
G r U7i dp lane n.
forbindelse med martyrkongens helligdom.
At denne begivenhet nödvendigvis maatte
fore med sig en utvidelse av domkirken
sier sig selv. Man gik da ogsaa straks
igang med at omdanne den til en stor
korsbvgning, hvori hele Olav Kyrres
gamle biskopskirke skulde være kor d. v. s’,
rum utelukkende for kirkens prcsteskap,
domkapitlet.
Det var den förste erkebiskop, Jon
Bir-gerson (1152—57) som satte dette svære
arbeide igang. Og han gik til det med rike
erfaringer fra bygningen av katedralen i
Stavanger, hvor han hadde været biskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
