Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Nutids-Skulptur i Danmark. Kai Nielsen og J. F. Willumsen. Af Johannes Kragh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J ohannes Kragh
Kai Nielsen. Maleren Ludv.
Karsten. Granit. /<?/<?.
Statens Musetim for Kunst.
stort Talent kan drive det, naar det bæres
oppe af et vennesælt Sind og den derved
skabte Sympatibølge: Alle syntes om ham,
alle kendte ham, alle kaldte ham ved
Fornavn, »Da’, Da’, Kai, Goddag Kai», lød
det fra alle Sider, naar man traadte ind
paa en Restaurant sammen med ham.
Hans Popularitet var som de store
Skuespilleres — hans pjerrot-lignende blege
Ansigt, smilende over den ternede
Sports-dress var kendt og afholdt overalt — Og
efter hans tidlige Død blev hans Ligtog
en Folkefestlighed, hvor alle Stænder
mødtes, og hvor Taarerne strømmede ned
ogsaa ad Kinder, som var uvante med den
Væde.
Hans Værker er jo baade kendte og
afholdte i Sverige — flere findes i
Stockholm, — her skal først nævnes et Par af
de sidst udførte, som, fastsiddende og af
store Dimensioner, maaske er mindre
kendte. Jeg tænker paa de to store Reliefer
udført i Kunststen og anbragte i
Studen-tergaarden (Tagensvej i København)
desværre under ugunstige Belysningsforhold.
Emnerne er uensartede, Evas Skabelse og
Ymers Død.
Det førstnævnte er direkte i Familie
med middelalderlig Kirkeskulptur — der
er i de to Mænd, den skabende Jehova og
hans nysgerrige Stalbroder meget der
direkte stammer ned fra romansk Kunst.
Det andet Arbejde: Ymers Død, er
efter sit Emne mere i Kai Nielsens egen
Aand: Motivet blev allerede anvendt af
ham ved Konkurrencen om
Dronningetrappen til Kristiansborg Slot. Den
umaadelige Jætte, som gav Stof til hele
Jorden, var godt Stof for Billedhuggerens
hartad tøjlesløst vidtfavnende Fantasi.
Der er nogen Reminiscens fra Laokoons
Gruppen og den farnesiske Faun og megen
Stræben imod Michelangelo — ja endog
nogen Lighed i Formfølelsen, —■ det er
vel det største, der kan siges om Kai
Nielsen, at han taaler Sammenstillingen
nogenlunde, skønt Formen naturligvis staar
tilbage i Fasthed for den store
Florentiners Giganter.
Ved den i Efteraaret 1929 afholdte
Revy over de sidste 50 Aars Kunst i
Danmark — Forum-Udstillingen — var
»Begivenheden» absolut at faa — i den Grad
som Tilfældet var — fastslaaet Kai
Nielsens alt overvejende Betydning. Der var
en stor Samling (30) af hans Værker —
højest af dem alle ragede vel nok de to
Arbejder: Leda med Svanen, Leda uden
Svanen: Elskovens Apoteose, en
smerte-fyldt Ekstase hævet op i en Højde, hvor
Solens svidende Lue brænder alle Slagger
bort og kun den guddomsfyldte Eros
bliver tilbage: Saaledes ser vi dem, disse
Jordens blussende Børn i Mødet med
Olympens luende Herskervilje!
Kai stammede selv ned fra denne
Olymp; med Zeus og Hermes var han i
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
