Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nutids-Skulptur i Danmark. Udenom Willumsen og Kai Nielsen. Af Johannes Kragh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu tid s - S ku lp ttir i Danmark
Til sidst vil jeg omtale den ældste af
dem alle: den fra først som Maler kendte,
nu som Billedhugger langt betydeligere
Niels Skovgaard, som nylig fyldte 70
Aar. Denne Kunstners grundige Sind,
som kun giver sig af med store Opgaver,
men løser dem med sindig Ro, har i
Havhesten — dette mærkelige Fabeldyr
dannet til en dryppende Fontæne i
Kunstindustrimuseets smukke Grønnegaard —
udført et Værk baaret af en sikkert
formende Fantasi: med udpræget malerisk
Sans for Stoffets Betydning er Stenen
valgt og behandlet — Resultatet er
fremragende. Dette tunge og tungsindige Dvr,
fra hvis Mule en Draabe siver ned i det
dunkle Vandspejl, ejer al den sælsomme
Eventyrpoesi, som denne Digterkunstner
giver os i sine uforlignelige Illustrationer.
I Aarevis har han nu modnet sit
Mand-domsværk: Grundtvig-Statuen, som vil
til sene Tider forene disse to Navne:
Grundtvig — Skovgaard: Præsten, der
knælende peger paa den Kilde, der af
Mulden springer frem til Liv for
Slægterne.
Som før Moses i Ørkenen forbilledlig
hjalp Israel, Guds udvalgte Folk, saaledes
gaves det Grundtvig at pege paa det Liv,
der som et Kildespring stiller
Menneskenes aandelige Tørst. Denne magtfulde
Præstedigter, fra hvem de brusende Salmer
brød frem — de, der den Dag i Dag fylder
det danske Kirkehus med djærvt
klingende Verselinjer — denne Danmarks største
Aand fra vor Tid er skildret af hans
aandelige Discipel i sønlig Ærbødighed —
i Djærvhed og Storslaaethed næsten hans
Jævning: — Grundtvig-Statuen vil, naar
den en Gang ad Aare bliver færdig, være
en Hjørnesten i den Bygning, vi kalder
nutidig dansk Skulptur, og hvis
Hovedpiller jeg nævnte i Begyndelsen af denne
Afhandling.
Skovgaard har i sig optaget, sikkert
uden at vide det, Maleren Rousseaus
Viggo Ja ri. Fra den sidste
O ly m p i a d e.
Ideal: Arbejdet, der varer Livet igennem.
Altertavlen til Emanuelskirken tog 10
Aar af hans Liv, Grundtvig-Statuen har
vist alt været det samme Tidsmaal under
Forberedelse — de store Træer skal
vokse langsomt. Sikkert og vægtigt, vej-
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
