Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Maleren L. A. Ring. Af Sigurd Schultz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigtird Schtiltz
Julebesøg. 1882.
Hirschsprungs Samling, København.
gaar i en Bondehave med blomstrende
Kirsebærtrær; den ene smiler skalkagtig
til den anden, og af deres Minespil
forstaar man, at der paa dobbelt Vis er et
elegisk Foraar i Luften. Til den ældste,
Hovedpersonen, har Malerens
tilkommende Hustru, til den yngste hans senere
Svigerinde staaet Model, og der synes
nedlagt et omhyggeligt, til det yderste
nøjagtigt og over for alle individuelle Detailler
vaagent Modelstudium i begge Figurer.
Skildringen af disse to unge Piger og denne
underlig forpinte Bondehave indeholder
imidlertid noget, der øver en
ejendommelig Tiltrækning, og som udvider sig for
ens Bevidsthed ud over, hvad der er dansk,
til ligesom at angaa et Fællesbegreb: den
Race, vi hører til — gotisk Fællesaand.
Denne Følelse lader sig næppe ret
forklare eller omskrive i Ord, men den vil
være velkendt fra visse store
Flamlæn-dere og Hollændere. Man kan føie nøj-
agtig det samme over for Billeder af den
ældre Breughel og Vermeer fra Delft.
Ring er ingen Digternatur. Naar han
kan give et saa dybt gaaende Bidrag, at
ban rammer ikke alene sin Tids og sit
Folks, men endog sin Races Karakteristik,
saa skyldes det Foreningen af et
almenmenneskeligt Moment med vidt dreven
Individualisering og Virkelighedstroskab.
Han digter ikke, og han er fuldkommen
fri for Pathos. Han iagttager og gengiver
blot nøgternt og lidenskabsløst, som de
primitive Flamlændere gjorde det.
Resultatet beror da belt og holdent paa hans
instinktmæssige Følelse for Tingene, hans
psykologiske Intuition og rent
kunstneriske Evner — samt paa den Grad af
Beaan-dethed, af egentlig Begavelse, hvorunder
disse Momenter er til Stede hos ham.
I sin Produktion efter
Aarhundredskiftet har Ring sjældnere beskæftiget sig
med saadanne mere bevidst lyriske eller
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
