Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - En digter og en retssak. Av Fredrik Paasche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik P a a s c h e
for han var syk; han döde et par
maaneder senere.
Til det tragiske ved kampen Wergeland
förte, hörer det at digterens motstander
paa ingen vis var ham værdig. Det
dæmoniske ved prokuratoren eksisterte bare
i Wergelands fantasi. Praëm var et
hverdagsmenneske, med jevnt gode evner,
haard som mange av sakförerne i tiden,
haardere kanske end de fleste, men ikke
en slik djævel som Wergeland vilde ha
ham til at være. Han brukte grove midler
i kampen; men han stred for sit liv, ogsaa
ban. Det var for det han stred, ikke for
ondskapens seier paa jorden; Wergelands
digtersyner er ett, virkeligheten noget
andet — noksaa ordinært. Og endda kan
man faa en fölelse av at der var noget
dæmonisk ved Praëm, ikke ved manden
selv, men ved hans stilling i Wergelands
historie, ved den indflydelse det fik paa
digterens skjebne at denne fremmede
som kom og forsvandt, en tid fandtes i
hans nærhet.
3-
Hovedlinjen i dr. Laaches bok er fulgt
i foranstaaende fremstilling; men for
sidelinjerne blev der ingen plads.
Paa en av dem findes beretningen om
det saakaldte »Torvslaget» i Christiania.
Ved midten av 1820-aarene var det blit
skik at feire den 17. mai. Men
grundlovens dag var tillike dagen da den danske
prins Christian Frederik valgtes til
Norges konge. Carl Johan saa med mistanke
paa mindefesten og lot sin statholder i
Norge sende ut en advarsel, det var i
1828. Næste aar faldt den 17. mai paa en
söndag; det var solskin og sommerveir
og utpaa eftermiddagen blev det livlig i
Christiania, folk drog i store flokker til
havnen og vilde »nyde det stolte Syn at
se Dampbaaden i fuld Fart». Skibet som
kom, het »Constitutionen»; og idag, paa
forfatningsdagen, som det ikke var tillatt
at feire, gjorde navnet særskilt god nytte
for sig, der blev ropt hurra fra bryggen
med en kraft som aldrig för, og der blev
sunget en række fædrelandske digt,
Wergeland deltok »efter Evne» i sangen.
Siden drog mængden sig op gjennem byen.
og utpaa kvelden blev det særskilt
folk-somt paa torvet. Der hendte ikke det
mindste, man bare stod der, man pratet og
moret sig, alt var den rene idyll. Men
myndigheterne tapte hodet; statholder
Piaten og kommandanten paa Akershus
fæstning lot ridende politi splitte
masserne, som gav rikelig med ondord fra sig,
men ikke gjorde nogen virkelig motstånd.
Det var »Torvslaget». Av denne
begivenhet, som vakte en uhyre opsigt i det
fredelige Norge, har dr. Laache git et klart,
næsten fotografisk tydelig billede. Det er
ypperlig historieskrivning; eller, da
historien egentlig var saa ubetydelig, kan man
si det er ypperlig kunst: et komisk
heltedigt i prosa.
Dr. Laaches skildring av Torvslaget
findes ikke bare i hans store verk; han
har ogsaa git den ut som særskilt bok. Det
kunde han ha gjort med mere av verket,
slik med de sidste 100 sider, som handler
om Wergelands dödsleie. Det er skildret
mange ganger; men Laaches fortælling
virker ny. Vi var vant til fremstillinger
som bare la glans over dödsleiet. Denne
gang er skyggerne kommet med; vi faar
höre om folk som ikke vilde den syke vel.
og om hevnlyst som kunde blusse op i
ham, om hans frygt for at dö og om
sorgerne som fulgte ham til det sidste. Han
blir ikke mindre paa alt dette
menneskelige, det gjör hans seier desto större.
For Wergeland seirer over sig selv og
over döden, han skriver »Triumfsange»:
Frisk an da! modig til lad staa
igjennem Sky op i det Blaa!
Med Strande af Demant og Guld
er Himlens Hav af Öer fuldt.
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
