Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk prosa. Av Kjeld Elfelt. 6—10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk prosa
7-
Hans Kirks Fiskerne behandler det
samme stof og foregaar i et lignende milieu som
Jørgen Nielsens Offerbaal. Kun er omfanget
her større, eftersom Fiskerne ikke alene giver
en intim analyse af et enkelt menneskesinds
forvandling under religiøs inflydelse, men
ogsaa et billede af en hel fiskerbefolknings
levevilkaar. Det hænger sammen med at
Kirk interesserer sig ikke blot for en
undersøgelse af indremissionens religiøse
virkninger, men ogsaa for dens sociale. I en
objektiv-kølig stil fortæller forfatteren om det
daglige liv blandt fiskerne paa vestkysten. En
skare fiskere, hellige fiskere, har forladt
havet og er flyttet ind til mere gavmilde og
fredelige fjordegne. Det synes at være
Har-boøre-fiskerne, der er flyttet ind til en vig
i Limfjorden. Overfor deres strenge
religiøsitet indtager forfatteren en
beundringsværdig neutral holdning. Man mærker ikke meget
til hans holdning overfor det religiøse
spørgsmaal. Af og til anes en dæmpet ironisk tone
i figuropfattelsen eller en hastig foragt i et
benyttet ord, »mane» og »signe» eller
lignende. Denne objektivitet passer til de
teoretiske synspunkter, man finder som det
forklarende grundlag bag skildringerne af
religionens aarsager. Er det rimeligt at en
skribent er saa lidenskabsløs ? Man ser ikke,
hvad bogen har betydet af befrielse for sin
digter eller i hvilket forhold han staar til
sit stof. Han taler ikke selv med. Der
brænder ikke nogen ild for ham selv. Med mindre
man vil læse den politiske anskuelse i bogen
som Kirks personlige bekendelse. At Fiskerne
er en personlig reaktion, et ønske om at finde
en større realitet, en ny frihed for
menneskelig vækst betinget af følelsen af en
større menneskelig samhørighed, forestiller
man sig, naar man ved at Kirk forlod en
stilling i magistraten for at leve en tid som
fisker blandt fiskere. Resultatet blev denne
roman. Før og efter den tid har Kirk blot
skrevet sentimentale, søde noveller i den
urokkelige magasinstil.
Om synspunktet i Fiskerne ikke er
religiøst saa er det økonomisk. Paa den fede
jord er bønderne grundtvigianere, paa den
magre jord bliver befolkningen
indremissionsk. I bogen forstærkes det religiøse
udbrud ved mislykket fangst, ser man, og den
heldigste af fiskerne, der efterhaanden
samler sig velstand, er ikke frelst. De haarde
livsbetingelser skaber en haard moral, der
ikke er en individuel moral, men en social
styrke, en klikemoral. Her sætter romanen
ind, eftersom dens sympati ligger ikke i det
religiøse, men i en forklaring af den
proletariske moral, en samfølelse skabt af
religionen. Denne moral er tillige en overvindelse
af en mindreværdsfølelse, en social »hævn»
om man vil. Det er den kvindelige
hovedpersons tilfælde. Ogsaa social betyder da
Jesus en styrke i selvtilliden. Og om
religionen er en fare saa er det, fordi den holder
fast ved noget bestaaende og forrykker den
sociale kamp fra et jordisk plan op i et
evig-hedsplan. Religionen er forbi med de
ændrede levevilkaar. Forbedret økonomi kan da
afskaffe den haarde form for religion. Det,
romanen viser er altsaa religionen som et
sammenspil af mange faktorer, økonomi og
mindreværdsfølelse. Man ser dens
virkninger socialt som en beskyttelses-moral, en
strengere etik. Psykologisk forklarer han
denne religionsform ad psykoanalytisk vej.
Religion er fortrængte ønskedrømme, mest
af erotisk art. Anton Knopper faar erotiske
anfægtelser, hver gang han ser korset.
Saaledes bliver den strenge kønsmoral
religionens forudsætning. Kunde denne moral ikke
mildnes ved et fornuftigt kendskab til
præventive midler? Kirk ser religionen fra et
socialt synspunkt som et spil af økonomi, af
fortrængt erotik og mindreværdfølelse, hvor
Jørgen Nielsen havde analyseret dens
virkninger indefra som et individuelt problem.
Tilsammen giver de to romaner en
fortræffelig forestilling om indremissionens arbejde
i fiskerbefolkningen paa vestkysten. Hos
Kirk er religionen suggestion, hos Jørgen
Nielsen en indre oplevelse.
I Fiskerne er en realitet affotograferet saa
modellen for hovedfiguren, Tea, maatte
genkende sig selv og fremsætte visse
indvendinger og rettelser i et brev til forfatteren.
De fiskere, der kommer ude fra havet har et
andet sind end fjordfiskerne. De haardere
livsvilkaar har lært dem at give livet et andet
og længere perspektiv. Religionen lærer dem
foragt for døden og mod i livet. De er trygt
forankret i deres gudstro.
»Vesterhavsfisker-ne vidste, hvad de vidste. Gud havde pisket
dem med Vestenvind, Undergang og
Fattigdom. Fiskeriet var slaaet fejl Aar efter Aar,
Sandflugt og Havgus havde hærget Sognet,
og Brødre og Venner var druknede for
deres Øjne. Kun et var sikkert: Guds Ord.
Kun et gav Kraft: Guds Naade. Lagde man
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
