Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Romantisk klassicisme fra Oslo til Athen. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk klassicisme f r a Oslo til Athen
Chr. Hansen. Universitetet i Athen.
takt med Schinkels arkitektur saaledes som
vi allerede möter den i dennes skuespilhus
i Berlin.
Siden fik Schinkel en stadig bredere
plads i Grosch’s bygverker. Det
universitetsprojekt som han i 1838 bragte med til
Berlin for efter stortingets bestemmelse at
underkaste det den store bygmesters dorn,
maa ogsaa i alt væsentlig ha været i
Schinkels stil. Ja, den forklaring-som ledsaget
utkastet tyder endog paa at han hadde
tilegnet sig selve kvintessensen i mesterens
arkitektur, naar han karakteriserte det
græske i sit forslag — og dermed Schinkels
hellenisme — ikke egentlig som græsk eller
gammelt, men som noget bearbeidet og
moderniseret, som avspeilet selve tidens
aand. Netop dette rationelle grep paa
forbillederne var det som gjorde Schinkel til
grækeren fremfor alle andre. Imidlertid
vendte Grosch hjem med noget mere end
sin berömte kollegas korrektur: takket
være sit mottagelige sind, med et ikke
uvigtig kvantum av hans kunstneriske
habitus. Specielt viser universitetets
detaljering at han maa ha absorberet en meget
væsentlig del av hans egenart. Resultatet
blev at Grosch reiste det fornemste og i
virkeligheten det avsluttende monument
over klassicismen i Norge.
Kjöbenhavnerskolens fjerde
virkeom-raade blev hverken mere eller mindre end
selve Athen, efterat tyrkerne var forjaget
og byen var blit hovedstad i det nydannede
græske rike. Otto av Bayern, som i 1832
var utropt til Grækenlands konge, var
meget interesseret i byggekunst, men sökte
som rimelig kan være raad og hjælp först
og fremst hos tyskere. Til
bygningsdirektor og leder av utgravningsarbeidene tok
han saaledes E. Schaubert. Og han
anmodet Schinkel om tegning til et palads paa
Akropolis. Øiensynlig fra de forberedende
forhandlinger om denne plan skriver sig
en uttalelse av Schinkel i et brev til den
bayerske kronprins, om at det förste den
arkitekt som fik en saadan opgave burde
gjöre, var at sætte sig ind i byggepladsens
natur for at kunne utnytte de mangfoldige
skjönhetsmuligheter stedet böd paa.
»Schwerlich dürfte dann ein Werk nach
den lange abgenutzten neuitalieni schen
und neufranzösischen Maximen
hervor-gehen, worin besonders ein Missverstand
in dem Begriff von Symmetri so viel
Heuchelei und Langweile erzeugt hat und
eine ertödtende Herrschaft errang.» I
utkastet som han selv leverte i 1834 ser vi
at han ikke vilde röre ved Parthenon,
Erechteion og de andre ruiner, likesom han
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
