- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtionde årgången. 1931 /
580

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nyere dansk Arkitektur. Av Steen Eiler Rasmussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Steen Eiler Rasmussen

dækket. Façaderne mod Gaden er
overtrukket med Puds, mod Gaardene beklædt
med Fakse Kalksten. Alt Træværket er
bemalet, endda mange Steder marmoreret,
saa at man tydeligt ser, at der ingen
Forbindelse er mellem Materialets Struktur og
Overfladebehandlingen. Det Problem,
Po-litigaardens Kunstnere har arbejdet med,
er den Virkning, som den færdige Bygning
skulde gøre paa Tilskueren. Det er en
Samling tredimensionale Billeder. Man kan
kalde det Teatervirkninger og opfatte
Ordet i en god eller daarlig Betydning,
ligesom man er sindet: det er skabt til
Beskuelse. Grundtvigkirkens Bygmester derimod
har arbejdet med Konstruktionen og gjort
den til det egentlige. For ham er den ikke
noget, der skal skjules, men det der
bestemmer Bygningens Arkitektur. I
Poli-tigaarden findes der nogle ejendommelige,
ovale Trapper udført i Jernbeton. De
hænger frit ud fra Væggene. Tiltrods for at
Kalkstenstrinene afbrydes af store
Repos’er, er Trappernes Underside formet som
en ubrudt Skrueflade. For Arkitekten har
det været vigtigt at faa denne Form frem,
og for at opnaa det har han ladet
Jernbetonkonstruktionen være tykkere et Sted og
tyndere et andet, men skjult det for
Beskuerens Øje. I Modsætning til disse ovale
Hulrum, skjult inde i Politigaardens store
Bygningsmasse, har Grundtvigkirken en
Trappe opført som et 8-kantet
Trappe-taarn, et massivt Legeme lagt udenpaa det
store Trillingtaarn. Selve Trappen er ikke
mindre kunstfærdigt udført. Men i denne
Murstensgotik er der intet af
Konstruktionen skjult. Den skruer sig op ved stadig
Udkragning af Tegelstenenes Skifter, saa
at Underside og Overside stadig følger
hinanden. Baade som stereometrisk Form og
som Bygningshaandværk er det noget af
det smukkeste og reneste man kan se.
Materialevirkningen var for Klint ikke bestemt
af Overfladebehandlingen, saadan som for
Politigaardens Bygmestre, han har villet

anskueliggøre Materialets Struktur.
Derfor staar Murstenen overalt som blank Mur
baade udvendig og indvendig, fra
Sokkelen og Kirkens Murstensgulv op til de høje
Hvælvinger. I Grundtvigkirken har man
ikke søgt at opnaa det effektfulde gennem
Kontrastvirkninger. Her er intet sort mod
hvidt, ingen pludselige Overgange fra smaa
Dimensioner til store, fra mørke Rum til
lyse. Bygningen bestaar af rytmiske
Gentagelser, er homogen i Materialevirkningen
og er helt igennem en Komposition af
ligedannede og ensartede Former. Man kan
ingenlunde sige, at Bygmesteren har skyet
ydre Virkninger og kun skabt en simpel,
konstruktiv Form. Men alle — ogsaa helt
ornamentale — Enkeltheder er bestemt af
Materialet og dets Teknik, er plastiske og
tektoniske Motiver i Modsætning til
Politigaardens mere rumlige og dekorative. Inde
i Bygningen vil man, naar den engang
kommer til at staa færdig, se, hvordan der er
arbejdet med jævnt stigende Rytmer fra
smaa Størrelser op til de store, saa at man
stadig kan sammenligne og fastholde alle
Bygningens Dele og opfatte den som en
Helhed uden pludselige Overgange eller
Spring. Medens Politigaarden udvendig er
en stor, forskelsløs Blok, har
Grundtvigkirken en udtalt Retning fra det lavere Kor
til Taarnets Højde. Og mens
Politigaardens Hovedrum er den cirkulære
Søjle-gaard, ens til alle Sider, med en bevidst
Undertrykkelse af Anlæggets Hovedakse
fra Indgangen over mod den firkantede
Gaard, er Grundtvigkirkens store Rum
klart retningsbestemt fra Vest mod Øst.
fra Indgangen i Taarnet til det lyse høje
Kor. —

Da Planerne til disse to Bygninger var
udkastet, og man saa, hvor stærkt de
repræsenterede to modsatte Principper, som
man grelt kunde kalde det teatralske og
det tektoniske, maatte man spørge, hvilket
af dem. der vilde komme til at herske i
dansk Arkitektur. Problemerne var stillet

580

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:03:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1931/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free