Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Nogle danske Bøger. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
Historisk dokumenteret synes Chr.
Winthers Stilling- ikke at være — den historiske
Dokumentation er i det hele den lille Romans
svage Side. Leopold har i saa Henseende
taget sig sin Opgave unødvendig let. Hans
Redegørelse f. Ex. for Tidens politiske og
sociale Strømninger er altfor naiv. Man maa
vel huske, at Fyrrerne i Danmark var den
store Brydningstid før det mærkværdige Aar
1848. De nationalliberale rejser Hovedet, og
Bondebevægelsen, der senere bliver til
»Bondevennernes» Parti, breder sig i stadig videre
Kredse. Men denne Baggrund for
Enevældens sidste Aar og Overklassens Usikkerhed
overfor den liberale Agitation gennem den
nye Presse gaar Leopold for let hen over.
I »Prinsesse Mariane» tager han for ofte
Tilflugt til en noget nøgtern Referatstil og har
Hast efter at blive færdig og faa
Skilsmissen overstaaet. Silhuetterne af de historiske
Skikkelser kan, saa veludførte de end er, ikke
raade Bod paa denne Grundmangel i
Romanen, hvis Emne egentlig kræver en bredere
Pensel end Leopolds. Hans spidse Ironi
svigter her paa afgørende Punkter. Men Sympati
har han vakt for Prinsesse Mariane, hvis
Skæbne baade var tung og uretfærdig.
Omtrent jævnaldrende med Leopold er
Martin Andersen-Nexö, der ved sin nu
afsluttede Bosættelse i Tyskland vandt
kosmopolitisk Ry og endog er bleven nævnt som
Nobel-Pristager. Mellem sine store Romaner
har han skrevet adskillige Noveller, nu
forenede i Samlingen »De sorte Fugle» (H.
Aschehoug og Co., Dansk Forlag), alle
prægede af Efterkrigstidens tunge Luft, byggede
paa Studier og Iagttagelser især fra
Sydtyskland, formede over de
Interesse-Modsætninger og sociale Konflikter, der har draget sine
dybe Furer gennem det krigslidte Lands
Mellemklasse. Selve den Novelle, der har givet
Bogen Navn, viser, hvor haardt der er ramt,
og hvor mærkede for Livet Landets unge
Kvinder er gaaet ud af det store Ragnarok.
Andersen-Nexø hader al Besmykkelse. Han
skriver med sammenbidte Læber, med kolde
Øjne, men bag den mandig-kølige Stil anes
alligevel det Temperament, der fører Pennen.
Man kan kalde disse Noveller for Spaaner
fra de store Romaner, der har givet Digteren
hans egentlige Fysiognomi, men i disse korte
og fortættede Skildringer skjuler der sig
Livsskæbner og Tilværelseskonflikter, som
han muligvis ad Aare vil give den brede
Roman-Basis.
To andre Romanforfattere har ligeledes
samlet Noveller, Skitser og Historier under
en fælles Titel. Johannes Buchholtz, hvis
første Bøger strax vandt ham en Læsekreds,
giver i »Kornmod» (Gyldendal) Prøver paa
sin lune Iagttagelsesævne, sin Medfølelse og
sin Ironi. Han kender de Mennesker, der boer
i Provinsen, lever deres stille Existens i
Byernes Udkanter eller i deres Sidegader — de
to Søstre Geisler eller Skomager Top — og
fortæller muntert og slagfærdigt, forstaaende
og medfølende om »det uforudsete», der
hænder dem.
I »Verdens Glæder» (Gyldendal) har
Gunnar Gunnarsson forenet tolv Historier af
forskellig Værdi og med forskelligt Sceneri
— betydeligst de islandske Skildringer med
den vældige Naturbaggrund og med
mærkelige Mennesketyper, der er bestemte af
Tidsforhold og Levevilkaar, som i den
Historie, der har givet Bogen Navn og i
»Den brændende Sten». Ogsaa »Rundt om
Kreml» og »Kast Dit Brød paa Vandet»
er typiske for Gunnarsson som Fortæller ■— han
har sin egen Tone, i hvilken
Barndomsindtrykkene fra Island blander sig stærkt og fuldt.
Danske Digtere skarer sig om det Værk i
Digt og Prosa »Danmark», der i Løbet af
næste Aar vil foreligge i sin Helhed. (Hage
og Clausens Forlag, J. Fr. Clausen.) En
smukk Idé ligger til Grund for dette
nationale Værk, som redigeres af H. V. Clausen,
den Månd, der trak Danmarks nye sydlige
Grænselinie. Som faa andre er han egnet til
at præge Bogen med sine Sympatier og sine
fædrelandske Følelser, og Billederne, der
bliver talrige og udsøgte, dels Originaltegninger
af Sven Schou, dels Fotografier bl. a. af en
saadan Kunstner paa sit Omraade som
Sig-vart Werner, vil give Texten Relief. Otto
Rung indleder første Hæfte med en livlig og
malerisk Skildring af Kjøbenhavn, og til ham
vil senere slutte sig Digtere som
Andersen-Nexø, Johs. V. Jensen, Axel Juel, Johannes
Jørgensen, Tom Kristensen, Sophus
Mi-chaëlis, Seedorff-Pedersen, Helge Röde og
Valdemar Rørdam. Ogsaa Vilhelm Andersen
og Statsminister Stauning vil bidrage til det
i sin Art enestaaende Værk, der bliver et
Udtryk for dansk Nationalfølelse og
Naturbegejstring, et Standardværk, som Fremtiden
vil raadspørge.
Store Personligheder — Tiden savner dem
i Danmark: Vilhelm Thomsen, Georg
Brandes, Troels-Lund, Harald Høffding, 40ernes
660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
