Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Nogle danske Bøger. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske Bøger
Paa Theatret møder Anna Bloch sin senere
Ægtefælle, Sceneinstruktøren William Bloch,
og Skildringen af deres Møde, af den
gryende og voxende Forelskelse, indtil
Erklæringen faldt, og af Fallesens
Forsigtighedsforanstaltninger overfor den forelskede unge
Pige, er beaandet af en saa nydelig kvindelig
Følelse, af en saa elskværdig
Menneskelighed og Undren overfor Tilværelsens rige
Muligheder, at Læseren bliver revet med.
Ogsaa den gamle Blochske Familie tegnes i
indtagende Træk. Bogen slutter saa med
Bryllupsrejsen, der udgaar fra
Forfatterindens Fødeby, og med Stiftelsen af det nye
Hjem.
Anna Bloch, der kom til at forme saa
mange fine og yndefulde Ung-Pigeskikkelser
— hun blev baade Vaudevillens og
Komediens Muse — vil næppe fortsætte sin smukke
Erindringsbog til ogsaa at omfatte
Theater-aarene paa Kongens Nytorv med deres Sejre
og mange Skuffelser. Men Bogen, som den
foreligger i sin sluttede, ranke Form, er et
Udtryck for sårt Kvindelighed, for
Oplevelsens ægte Glæde og Mindernes Vemod.
Bidskere end Anna Blochs Erindringer er
Elith Reumerts, kaldet »Fra Livet og
Theatret» (H. Hagerup), der vil blive
fortsat med endnu et Bind. Det foreliggende
omhandler Forfatterens Barndom og Ungdom
med velopfattede Billeder af Skole- og
Ferieliv i og udenfor Kjøbenhavn.
Theaterinteres-serne sejrer, og den unge Reumert debuterer
i 70erne paa Det kgl. Theater. Her er det
vanskeligt for ham at gøre sig gældende, men
hans Beklagelser over ikke at finde
tilstrækkelig Hensyntagen hos de ledende
Personligheder med Fallesen i Spidsen, synes
umotiveret, naar man samtidig kaster et Blik
paa de nævnte Sæsoners Repertoire og ser,
hvilke Roller den unge Begynder dog
virkelig fik som Prøvekort paa sine Evner. Det
Portræt, han udkaster af Theaterchefen, er
væsensforskelligt fra Anna Blochs, malt med
grellere Farver. Hans Angreb paa
talentfuldere Folk, der stod ham, den langt yngre,
i Vejen, er ikke smagfulde, ej heller de
umotiverede Optrevlinger af gamle, kritiske
Mellemværender — man imødeser med Ubehag
de Opgør, der bebudes i det sidste Bind, og
vilde hellere ønske, at Elith Reumert samlede
sig om mere personalhistoriske Skildringer
end om ligegyldige Opgravninger af
Stridspunkter, om hvilke Theaterhistorien allerede
har afsagt sin inappellable Dom.
William Bloch.
Hans sceniske Betydning var hans
Ungdoms Folketheater-Sæsoner, da han som
Folkekomediernes Galning og Vaudevillernes
jeune premier havde Lune og elskværdig
Fremtræden. Da han vendte tilbage til Det
kgl. Theater, viste han i Komedien — især
den Holbergske — Glimt af et frodigt Lune,
som man gerne vilde genfinde hos
Memoire-forfatteren, der ogsaa paa det
literaturhistoriske Levnedsbilledes og den sentimentale
Romans Omraade har vist, at hans
Forfatteregenskaber næsten opvejer hans sceniske
Talent.
Endelig har Einar Christiansen, der i
ti Aar var Det kgl. Theaters kunstneriske
Direktør og nu i sit 70de Aar paany som
literær Leder er blevet knyttet til Theatret
i dets nye Dobbeltscene-Tilværelse, i en diger
Bog »Nogle Træk af mit Liv og af dansk
Theaters Historie» (Gyldendal) fortalt baade
om sin literære Udvikling og sin
kunstneriske Gærning. Christiansen, der stammer fra
663
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
